28. JUNI 2017
PERNILLE CLEMMENSEN,
ANTROPOLOG OG FRIVILLIG I SJÆLØR OG SYDHAVNEN



DE BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER
En af de boligsociale aktiviteter, der bl.a. skal være med til at øge antallet af unge med en ungdomsuddannelse i Sjælør og Sydhavnen, er de boligsociale lektiecaféer. Der er i alt blevet etableret tre lektiecaféer under den nuværende helhedsplan, hvor børn fra 1. – 10. klasse kan komme og få hjælp med deres lektier i de sene eftermiddagstimer. Lektiecaféerne drives af en gruppe engagerede og frivillige kræfter, og er på nuværende tidpunkt placeret på Valbygårdsvej, Carl Jacobsens Vej og Händelsvej. Fælles for de to førstnævnte lektiecaféer er, at de begge er relativt små med ca. 2-7 fremmødte børn pr. gang, og der er hermed rig mulighed for at udøve fokuseret og intensiv en-til-en-lektiehjælp. Lektiecaféen på Händelsvej skiller sig i den forbindelse lidt ud, da den ca. har 5-25 brugere pr. gang. På Händelsvej er det derfor altafgørende, at børnene er gode til at hjælpe hinanden og dygtige til at vente på, at det bliver deres tur til at få hjælp af en voksen. De frivillige på Händelsvej er derfor meget bevidste om, at bevare overblikket og rotere rundt blandt de fremmødte børn, så der ikke er nogen, som føler sig overset.

AT FÅ HJÆLP ER BARE DET BEDSTE
Jeg har siden 2016 været frivillig i Sjælør og Sydhavnen, med særlig tilknytning til lektiecaféen på Händelsvej. Som frivillig motiveres jeg af at være med til at skabe et fagligt mødested for børn, hvor vi sammen kan styrke lysten til at lære. Og som en 8-årig pige beskrev det, så er det bare det bedste at få hjælp til sine lektier. Som antropolog motiveres jeg af at være med til at udvikle og fremme forbedringspotentialer, og i marts 2017 udarbejdede jeg – i samarbejde med Fællesskaberne – en evaluering af de tre lektiecaféer. Formålet med evalueringen var først og fremmest, at sætte børnene i centrum og blive klogere på, hvordan det er at være en del af en lektiecafé, hvad der motiverer børnene, hvilket udbytte de oplever og hermed belyse hvilke forbedringspotentialer, der kan peges på. Der blev i den forbindelse lavet observationer i de tre lektiecaféer og afholdt tre fokusgruppeinterviews med udvalgte børn/brugere fra de tre lektiecaféer, så vi kunne få del i deres ekspertviden.

ET SOCIALT- OG FAGLIGT MØDESTED
Evalueringens indsigter blev samlet i en visuel rapport, der i første omgang blev præsenteret for medarbejderne i Fællesskaberne og efterfølgende for de frivillige i de pågældende lektiecaféer. Børnene lagde især vægt på det faglige- og sociale fællesskab, som eksisterer i de nuværende lektiecaféer. For børnene er lektiecaféerne nemlig ikke kun et fagligt mødested, men i lige så høj grad også et frirum, hvor der er plads til at få vendt ikke-faglige problemstillinger og styrke relationen til de andre børn og de voksne i lektiecaféen. Børnene gav også udtryk for, at lektiecaféerne er et trygt sted at komme, hvilket kan være med til at fremme den faglige udvikling og mulighederne for at give det enkelte barn et selvtillidsboost. Derudover gav børnene også udtryk for, at placeringen af lektiecaféerne er vigtig. Det skal være let og overskueligt at komme i lektiecafé og den nuværende placering i børnenes nærområde, er hermed afgørende i forhold til at styrke følelsen af ejerskab.

Det er vigtigt at huske, at lektiecaféerne først og fremmest er børnenes. Men lektiecaféerne kunne slet ikke eksistere uden alle de frivillige kræfter, som er motoren bag det vigtige relationsarbejde. Koordineringen af de frivillige står overfor en forandring i den nærmeste fremtid, men det ændre ikke på, at vi skal fortsætte med at værne om det gode samarbejde på tværs af lektiecaféerne og styrke børnenes oplevelse af ejerskab og medbestemmelse, gennem en anerkendende børneinddragelse.