01. JUNI 2018
ORIENTERING VEDR. KVARTERMØDE I BAVNEHØJ OMRÅDEFORNYELSE


Områdefornyelsen Bavnehøj inviterer til 2. kvartermøde d. 6. juni kl. 16.30-20 i KPH Volume på Enghavevej 80, i stuen. På mødet skal forventninger og idéer til kvarteret diskuteres, og vi skal i fællesskab blive skarpere på, hvilke drømme for kvarteret, der vejer tungest - og hvorfor. Københavns Borgerrepræsentation har afsat 44 mio. kr. til en 5-årig områdefornyelse i Bavnehøj (2019-2024), hvis arbejdet skal ske i tæt samarbejde med lokalområdet. 

Et af Fællesskabernes fire indsatsområder handler om at skabe yderligere tryghed og trivsel i området - Vi ser derfor et stort potentiale i at prioritere en positiv udvikling omkring Sjælør station. Vi opfordrer beboere fra Sjælør til at deltage i mødet d. 6. juni, da områdefornyelsen i høj grad behøver input fra Sjælør. På mødet skal vi arbejde med hvad der er vigtigt for at løfte Bavnehøj (mødesteder, kultur osv.), hvorefter Bavnehøj Områdefornyelse kan lægge rammerne for de næste fem års arbejde. 

Vel mødt! 

5. DECEMBER 2017

PERNILLE SEEBERG

FAMILIEMEDARBEJDER I FÆLLESSKABERNE

Igennem en årrække har den boligsociale helhedsplan på tværs af de tre boligafdelinger AKB, AAB og VIBO på Sjælør Boulevard arrangeret en årlig familietur. Først for beboerne og siden i samarbejde med beboerne. I år har en gruppe frivillige beboere selv arrangeret og afholdt familieturen (med støtte fra den boligsociale helhedsplan). Gruppen, bestående af 7 kvinder, deltog i naboskabsuddannelsen*, hvor de fik redskaber til at projektstyre og arbejde i grupper. I denne artikel fortæller to af kvinderne, Rana og Nahda, om hvordan det var at arrangere familieferien.

STORT ANSVAR AT BÆRE TRADITIONEN VIDERE

Rana fortæller, at familierne på Sjælør var blevet rigtig glade for den årlige familietur: ”det er noget andet end bare lige, at mødes i Lidl eller et eller andet, så de 4 dage der, de gjorde meget for sammenholdet i området og det blev nærmest sådan en tradition og det kunne vi godt tænke os at holde fast i”. Da Ida Haddad, netværksmedarbejder i den boligsociale helhedsplan, fortalte, at den eneste mulighed de havde for at komme på den årlige familietur i år, var hvis de selv arrangerede det, blev kvinderne overraskede. ”Det var en stor mundfuld, og vi var bange, vi var sådan lidt tøvende og det viste vi også Ida, at vi var ikke helt hundrede procent sikre endnu, men vi ville det godt, men vi var bare ikke helt hundrede procent sikre, sådan, at vi skulle være på egen hånd, så hun tilbød os noget støtte og det takkede vi hundrede procent ja til”, fortæller Rana. Da gruppen lykkedes med familieturen var det en stor succesfølelse, beretter Rana stolt: ”…det var fantastisk, vi er også selv glade og tænker har vi virkelig gjort det her. Altså kontaktet alle de her steder. Vi har været afsted og der kom en bus og hentede os og de tog imod os derovre og der var bestilt og det var bare sådan, wauw…det er sket. Så det er fantastisk, det var jo en drøm i starten…”.

SAMMENHOLD OG DEN RIGTIGE GRUPPESAMMENSÆTNING

At have ansvaret for en gruppe på 53 personer var det, der gjorde gruppen særligt nervøse, er Rana og Nahda enige om. ”Men vi har jo hinanden og det var vi rigtigt glade for…fordi vi kan læne os op af hinanden”, hvilket Rana mener har været afgørende for, at de lykkedes med projektet. Hun fortæller også, at det har haft afgørende betydning, at kvinderne kendte hinanden så godt og var bevidste om deres forskellige roller: ”…jeg vil sige man skal finde de rigtige mennesker at slå sig sammen med, for det betyder rigtigt meget, at man kan kommunikere, at man klikker i gruppen”. Hun uddyber med en beskrivelse af Nahdas rolle: ”Nahda hun kender jo alle, og så kan hun godt sidde privat med alle, men hun kan også godt gå ind og sige: ’Nu skal I høre her, jeres børn er ikke vores ansvar’ og de respekterer hende jo, fordi hun er jo sådan lidt ældre og sådan, så har de en vis respekt for hende...så det er også noget med at finde de rigtige personer, der skal sige de forskellige ting, så man bevarer den der lederrolle, men samtidig også lige går hen og snakker privat med folk”. Nahda fortæller, at hun har haft det fint med sin rolle på turen: ”Jeg synes det var super godt, de hørte efter hvad jeg sagde. Det var ligesom vi var en stor familie på tur. Alle hjælper til”.

Nahda fortæller også, at ”at familierne var glade, da vi kom hjem og vi tog et gruppebillede, som vi sendte til Ida. De var super glade. Det kan du se på billedet”.

FREMTIDEN

I forhold til fremtiden, er Nahda optimistisk: ”Vi håber, at næste gang kan gøre det helt selv uden Ida hjælper…vi vil gerne prøve og måske vi skal starte nu”. Rana kommer også med en opfordring til beboere i andre boligområder omkring at dele gode erfaringer: ”man kunne godt lave et samarbejde tværs over (boligområder), det kunne også være, at de har nogle input, som vi ikke kender til”. 

Vil du vide mere om familieferien, er du velkommen til at kontakte Ida Haddad på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

*Naboskaberne er et kort uddannelsesforløb over 4 gange, hvor beboerne i grupper lærer værktøjer i projektstyring og grafisk facilitering. Det er Fællesskaberne, den boligsociale helhedsplan for Sjælør og Sydhavnen, der står bag initiativet og har udviklet kurset sammen med Mette Jeppesen og Mia Pallisgaard fra Tanke-streg.dk og Procesværkstedet.dk, som har været undervisere på forløbet.

Der afholdes naboskabsuddannelser i forskellige former i andre boligsociale helhedsplaner i landet.

 

28. JUNI 2017
PERNILLE CLEMMENSEN,
ANTROPOLOG OG FRIVILLIG I SJÆLØR OG SYDHAVNEN



DE BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER
En af de boligsociale aktiviteter, der bl.a. skal være med til at øge antallet af unge med en ungdomsuddannelse i Sjælør og Sydhavnen, er de boligsociale lektiecaféer. Der er i alt blevet etableret tre lektiecaféer under den nuværende helhedsplan, hvor børn fra 1. – 10. klasse kan komme og få hjælp med deres lektier i de sene eftermiddagstimer. Lektiecaféerne drives af en gruppe engagerede og frivillige kræfter, og er på nuværende tidpunkt placeret på Valbygårdsvej, Carl Jacobsens Vej og Händelsvej. Fælles for de to førstnævnte lektiecaféer er, at de begge er relativt små med ca. 2-7 fremmødte børn pr. gang, og der er hermed rig mulighed for at udøve fokuseret og intensiv en-til-en-lektiehjælp. Lektiecaféen på Händelsvej skiller sig i den forbindelse lidt ud, da den ca. har 5-25 brugere pr. gang. På Händelsvej er det derfor altafgørende, at børnene er gode til at hjælpe hinanden og dygtige til at vente på, at det bliver deres tur til at få hjælp af en voksen. De frivillige på Händelsvej er derfor meget bevidste om, at bevare overblikket og rotere rundt blandt de fremmødte børn, så der ikke er nogen, som føler sig overset.

AT FÅ HJÆLP ER BARE DET BEDSTE
Jeg har siden 2016 været frivillig i Sjælør og Sydhavnen, med særlig tilknytning til lektiecaféen på Händelsvej. Som frivillig motiveres jeg af at være med til at skabe et fagligt mødested for børn, hvor vi sammen kan styrke lysten til at lære. Og som en 8-årig pige beskrev det, så er det bare det bedste at få hjælp til sine lektier. Som antropolog motiveres jeg af at være med til at udvikle og fremme forbedringspotentialer, og i marts 2017 udarbejdede jeg – i samarbejde med Fællesskaberne – en evaluering af de tre lektiecaféer. Formålet med evalueringen var først og fremmest, at sætte børnene i centrum og blive klogere på, hvordan det er at være en del af en lektiecafé, hvad der motiverer børnene, hvilket udbytte de oplever og hermed belyse hvilke forbedringspotentialer, der kan peges på. Der blev i den forbindelse lavet observationer i de tre lektiecaféer og afholdt tre fokusgruppeinterviews med udvalgte børn/brugere fra de tre lektiecaféer, så vi kunne få del i deres ekspertviden.

ET SOCIALT- OG FAGLIGT MØDESTED
Evalueringens indsigter blev samlet i en visuel rapport, der i første omgang blev præsenteret for medarbejderne i Fællesskaberne og efterfølgende for de frivillige i de pågældende lektiecaféer. Børnene lagde især vægt på det faglige- og sociale fællesskab, som eksisterer i de nuværende lektiecaféer. For børnene er lektiecaféerne nemlig ikke kun et fagligt mødested, men i lige så høj grad også et frirum, hvor der er plads til at få vendt ikke-faglige problemstillinger og styrke relationen til de andre børn og de voksne i lektiecaféen. Børnene gav også udtryk for, at lektiecaféerne er et trygt sted at komme, hvilket kan være med til at fremme den faglige udvikling og mulighederne for at give det enkelte barn et selvtillidsboost. Derudover gav børnene også udtryk for, at placeringen af lektiecaféerne er vigtig. Det skal være let og overskueligt at komme i lektiecafé og den nuværende placering i børnenes nærområde, er hermed afgørende i forhold til at styrke følelsen af ejerskab.

Det er vigtigt at huske, at lektiecaféerne først og fremmest er børnenes. Men lektiecaféerne kunne slet ikke eksistere uden alle de frivillige kræfter, som er motoren bag det vigtige relationsarbejde. Koordineringen af de frivillige står overfor en forandring i den nærmeste fremtid, men det ændre ikke på, at vi skal fortsætte med at værne om det gode samarbejde på tværs af lektiecaféerne og styrke børnenes oplevelse af ejerskab og medbestemmelse, gennem en anerkendende børneinddragelse.