KENDER DU ALLAN FRA FÆLLESSKABERNE?

Allan er social vicevært i helhedsplanen Fællesskaberne, men hvad betyder dette helt præcis? Læs mere om hans arbejde her, bl.a. hvorfor han ikke har tænkt sig at gå på pension foreløbigt.

 

ARBEJDET SOM SOCIAL VICEVÆRT

"Baggrunden for, at man valgte at ansætte sociale viceværter i Sydhavnen var, at det er et område beboet med folk, der er socialt udsatte og har brug for hjælp. Jeg hjælper med nabostridigheder og økonomisk vejledning. Fogedsager er dét, som fylder mest, i sidste uge havde jeg f.eks. 16 fogedsager. Min kollega Hodan og jeg er også bisiddere til besøg hos jobcentre, socialcentre, misbrugscentre og psykiatrien. Vi er også begyndt at beskæftige os med en indsats i samarbejde med jobcentrene og Københavns Erhvervshus, som handler om at få folk tættere på arbejdsmarkedet. De fleste af mine arbejdsopgaver er brandslukningsopgaver, hvilket gør min arbejdsdage ret uforudsigelige. Det er næsten altid, når tingene er gået galt, at jeg træder til, og derfor er det svært for mig at deltage i projekter af længerevarende karakter - hvis der kommer en, der har akut brug for hjælp, er jeg nødt til at smide hvad jeg har i hænderne!”

 

BINDELED OG SAMARBEJDSPARTNERE

"Vi har mange forskellige samarbejder, som vi kan henvise til, hvis vi møder beboere, der kunne få brug for deres råd og vejledning. Vi har et samarbejde med Muhabet på Nørrebro, som er et værested for psykisk syge/traumatiserede flygtninge og indvandrere, og som har etableret et fædrenetværk, hvor de arrangerer ture i fællesskab. Vi har et intenst samarbejde med jobcentrene; flere af de indsatser, som førhen har været hos det sociale arbejde, bliver mere og mere en indsats, som jobcentrene varetager. Der stilles også flere krav til, at folk kommer ud på arbejdsmarkedet, som kan være en udfordring i socialt udsatte boligområder, hvor ledighed er en af hovedproblemstillingerne. Så har vi også et tæt samarbejde med alle vores driftsfolk, dvs. servicemedarbejderne i boligområdet. De kender beboerne, og flere gange har beboerne større tiltro til dem, end når jeg, et fremmed menneske, kommer ind fra højre. Servicemedarbejderne kan henvise beboere til os, eller ringe og fortælle os, hvis der er beboere, der har problemer - når de har spurgt, om det er i orden. Herfra kan vi formidle kontakten og brobygge til næsten alle offentlige forvaltninger. Vi er bindeledet for de folk, der ikke kan opsøge hjælpen selv. Vi kan være dem, der giver dem et skub, så de kan komme afsted og lære at blive kaospilot i deres eget liv fremadrettet.”

 

HJÆLP TIL AT KUNNE

"Det er vigtigt at beboerne føler sig trygge ved at henvende sig til os, når de har brug for noget. Derudover arbejder jeg efter at gøre andre uafhængige af min hjælp; at de selv har mulighed for at opsøge den hjælp, som de har brug for. Det handler om at gøre mig selv overflødig. Jeg har altid beskæftiget mig med socialt arbejde på et eller andet plan; i psykiatrien, som støttekontaktperson, hjemmevejleder og boligrådgiver. I det boligsociale arbejde fokuseres der på pædagogisk hjælp, så folk bliver i stand til at klare sig selv. Det synes jeg er et meningsfuldt arbejde.”

 

AT FØLE SIG NYTTIG

“Jeg er 65 år, og nogle gange bliver jeg spurgt om, hvornår jeg har tænkt mig at stoppe. Det gør jeg først, når jeg bliver fyret, bliver dement eller forhindret af andre naturlige årsager. Hvorfor skulle jeg stoppe? Når jeg har prøvet at tænke over en grund til at gå på pension, har jeg aldrig kunne finde en. Jeg bliver ved så længe, at jeg er tilfreds, når jeg møder om morgenen og går hjem om aftenen, og når beboerne føler det samme. Jeg tror på, at mennesket er nødsaget til at føle sig nyttig, enten over for sig selv eller andre. Hvis mennesket bliver ligegyldigt eller overflødigt, ophører energien. Det handler om at bruge de erfaringsgrundlag, som alle mennesker har til noget fornuftigt, positivt og udviklingsmæssigt - det gælder både for mig, og for de beboere, som jeg hjælper.”

 

 

KENDER DU HODAN FRA FÆLLESSKABERNE? 

 Hodan er social vicevært i helhedsplanen Fællesskaberne, men hvad betyder dette helt præcis? Læs mere om hendes arbejde her, bl.a. hvordan hun arbejder for at forbedre trygheden i boligområdet via konfliktmægling, opgangsmøder og økonomisk vejledning.

 

ARBEJDET SOM SOCIAL VICEVÆRT

 “Alle kender til en vicevært i traditionel forstand; som hjælper beboere med tekniske ting i lejligheder, reparerer radiatorer osv. En social vicevært hjælper også beboere, men i en social forstand. Altså beboere, der måtte have nogle personlige udfordringer, som de kunne have brug for hjælp til. Vi er to sociale viceværter i helhedsplanen, Allan og jeg. Allan er mest i Sydhavnen, og jeg er mest på Sjælør, da jeg har flest forløb med familier, hvilket der bor flest af her. Udover at varetage opgaver som social vicevært, er jeg også involveret i flere projekter i samarbejde med mine kollegaer i Fællesskaberne. Det er spændende at stifte bekendtskaber med beboerne af flere forskellige veje, og jeg møder mange beboere, som er vidt forskellige - kvinder, mænd, børnefamilier og enlige. Derfor er de problemstillinger og udfordringer jeg hjælper med også vidt forskellige. Det er lærerigt at have så stor variation i sit arbejde!” 

 

HJÆLP TIL DET, DER KAN VÆRE SVÆRT

 “Vi er behjælpelige, når beboere møder udfordringer. Det kan være helt lavpraktisk, fx hjælpe med at læse breve og dokumenter, der er komplekse at forstå, eller som behandler en kompleks problemstilling. Vi arbejder også som en slags brobyggere, hvor vi hjælper med at finde ud af, hvilken myndighedsperson, der er brug for i den konkrete sag. Hvis det er bekymringer om beboerens børn, så er det børne- og ungeforvaltningen; hvis det handler om ledighed og job, så kan det være beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, og herunder jobcenter, a-kasse og ydelsesservice. Vi hjælper med at navigere i et system, der kan være komplekst og uoverskueligt for mange, særligt hvis man i forvejen ikke har så mange ressourcer.”

 

ØKONOMISK RÅDGIVNING

 “Vi arbejder først og fremmest for at forebygge, at de beboere, der bor i helhedsplanen, ikke bliver udsat af deres lejemål. Det er vores hovedfokus, da det kan have enorme konsekvenser for individet og samfundet. Vi kan derfor hjælpe beboere med at få et økonomisk overblik, hvis de har en stram økonomi, og er bagud med huslejen. Det er en tryghedsbase at have et hjem, og derfor råder vi altid til, at huslejen skal prioriteres før alle andre udgifter. Helt konkret kan vi hjælpe med at udrede hvilke regninger, der skal betales, og lægge en plan for at huslejen bliver betalt som det første. Samtidigt kigger vi på om der er nogle ydelser, som beboeren er berettiget til, og som beboeren ikke har søgt endnu. Hvis det er tilfældet, så hjælper vi med at søge de ydelser. Som sidste udvej kigger vi også på om det er muligt at søge bevillinger hos fonde og legater for at beholde lejligheden.”

 

TRYGHED OG NABOSKAB 

 “Vi gør meget for, at der skal være trygt i boligområdet. Tryghed er selvfølgelig relativt for det enkelte menneske, men ift. relationen blandt beboerne, kan vi være behjælpelige i nabokonflikter og naboklagesager, som kan gøre det svært at bo i sin lejlighed. Hvis beboeren er i konflikt med sin nabo, kan vi tale med begge parter, og høre hvordan de hver især stiller sig i konflikten. Så kan vi tale med dem om hvorvidt det giver mening, at de sætter sig sammen og taler om sagen. Det kan fx handle om, at der er nogle børn, der larmer og generer, og der kommer man langt med at sætte beboerne sammen, for at de opnår en større forståelse for hinandens levemåder. De kan finde ud af, at børnene ikke tramper fordi de bevidst vil genere, men fordi det er en del af dét at være barn. Vi har også afholdt opgangsmøder, hvor der ikke nødvendigvis er nogle konflikter i opgangen, men hvor mødet omhandler trivsel i opgangen. Det er positivt at få naboerne til selv at indgå i en dialog med hinanden, hvor det ikke er os, der er i centrum, men hvor det er dem, der rækker ud til hinanden.” 

 

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

“Vores kontaktoplysninger står på Fællesskabernes hjemmeside, vores Facebook-sider, og vi har også opslag i opgangene. Vi prøver at gøre os synlige, og fortælle beboerne, at vi er tilgængelige, og at de altid kan tage fat i os, hvis de tror, at der er noget, som vi kan hjælpe med. Det giver rigtigt god mening at have sociale viceværter i et boligområde - ellers ville der være mange mennesker, som har brug for vejledning, der ville falde igennem, og ikke få hjælp, førend det stod slemt til. Så tøv ikke med at kontakte os!"

 

 

 
KENDER DU AHMED FRA FÆLLESSKABERNE? 

 

Ahmed er børne- og ungemedarbejder i helhedsplanen Fællesskaberne, men hvad betyder dette helt præcis? Læs mere om hans arbejde her, bl.a. hvordan han arbejder for at skabe trygge rammer og positive fællesskaber blandt boligområdets børn og unge. 

 

ARBEJDET SOM BØRNE- OG UNGEVEJLEDER 

 

"Til dagligt har jeg ansvaret for, at Idrætscontaineren og boldburet på Händelsvej kører, og så koordinerer jeg vores gruppe af brobyggere. Målet med mit arbejde er, at så mange børn og unge som muligt for en mulighed for at komme i positive fællesskaber. Det sker typisk først i Idrætscontaineren og Boldburet, og derefter guides de over i fritidstilbuddene og foreningslivet. Ligesom mine kollegaer, arbejder jeg i tæt dialog med beboerne - jeg synes, at det er spændende at høre de unge, hvad der giver mening for dem, f.eks. hvilke aktiviteter de har brug for i området. Jeg kunne i princippet komme med en masse idéer, men det giver mere mening at høre de unge direkte, da det er dem, der er målgruppen. Fordi jeg arbejder sådan, og har været her i mange år, kender jeg rigtigt mange unge og beboere, og jeg føler, at jeg er en del af området. Det er ligesom at være del af en stor familie!" 

 

IDRÆTSCONTAINEREN (IC) OG BOLDBURET PÅ HÄNDELSVEJ 

 

"IC og boldburet på Händelsvej er platforme, som kan mange ting. Det er først og fremmest aktivitetssteder, der er bemandet af brobyggere og lokale klubmedarbejdere. IC er fuld af legeredskaber, og børn og unge kan komme ned, og gratis benytte sig af dem. Der foregår både fri leg, men der bliver også arrangeret aktiviteter, f.eks. ved at en brobygger sætter en fodboldkamp i gang. Derudover er IC og boldburet også steder, hvor vi skaber relationer til børn og unge, og samtidigt lærer forældrene at kende. Det er vigtigt at have forældreopbakning, når vi guider børn over i foreningslivet; det er alt afgørende at forældre støtter op om deres børns fritidsliv!" 

 

POSITIVE ROLLEMODELLER 

 

"Brobyggerne består af fem unge fra boligområdet, der er gode rollemodeller for andre unge i området. De bemander IC og skal sætte aktiviteter i gang, og så skal de have et kendskab til området, og have et netværk blandt børn og unge. Brobyggerne er nemlig med til at rekruttere til de arrangementer vi afholder, f.eks. Sjælør/Sydhavnen Talks. Brobyggerne er ansat i en toårig periode, hvor de lærer at sætte aktiviteter i gang, og tage ansvar for opgaver. Det er mit job at give dem de opgaver, som jeg mener, at de kan klare. Det er vigtigt at klæde dem godt på, men også udfordre dem til at blive bedre til deres arbejde. Vi har månedlige møder, hvor vi taler status omkring IC og boldburet, hvad vi kan gøre bedre. Vi planlægger også Sjælør/Sydhavnen Talks. Det er de meget inde over, f.eks. ved at vælge foredragsholder, planlægge hvem, der står for hvad på selve aftenen, og skaffe publikum. Brobyggerne er altså med til at planlægge mange af de børne- og ungeaktiviteter, der foregår i boligområdet. De ved hvad de andre unge vil have, og så lærer de en masse ved at planlægge og udvikle. De har en stor stemme i de aktiviteter, der foregår i området! Ung-til-ung konceptet er vigtigt, da andre unge kan spejle sig i brobyggerne, og dermed kan de være med til at inspirere andre unge til at gå nogle gode veje; uddannelse, job osv." 

 

SAMARBEJDET MED KLUBBER OG FORENINGER 
 

"I mit arbejde som boligsocial synes jeg, at det er vigtigt, at have et godt samarbejde med de lokale klubber, SFC og Rubinen, som vi har IC sammen med. Vi holder jævnligt møder og workshops for at se på hvad vi kan justere ved, så vores tilbud og aktiviteter er attraktive for børn og unge i området. Jeg oplever, at klubpersonalet omkring IC meget gerne vil lære flere børn og forældre at kende, og det er noget som jeg er opmærksom på at arbejde hen i mod, da det jo er meningen, at vi skal guide børn over i klubberne. Vi har også samarbejde med foreninger og kulturelle organisationer, f.eks. Børnekulturstedet, som kommer ud og laver aktiviteter for børn og unge i IC og i boldburet. Det er enormt vigtigt at holde gode relationer til samarbejdspartnere, og jeg er meget glad for at vi kan finde fælles mål og visioner."

 

 

 


 

KENDER DU PERNILLE FRA FÆLLESSKABERNE?  

 

Pernille er familiemedarbejder i helhedsplanen Fællesskaberne, men hvad betyder dette helt præcis? Læs mere om hendes arbejde her, bl.a. hvordan involvering af børn og forældre kan skabe værdifulde relationer og positiv forandring i boligområdet.  

 

ARBEJDET SOM FAMILIEMEDARBEJDER 

 

“Jeg arbejder både med forældre og børn, og jeg prøver at styrke relationer, som i sidste ende gør, at familier får bedre vilkår i deres liv. Jeg er ikke sådan en, som fortæller andre folk hvad de skal gøre. Jeg prøver i højere grad at skabe netværk, og sørge for, at forældre møder andre forældre, og derigennem kan vidensdele og udveksle erfaringer. Eller sætte forældre i forbindelse med fagpersoner, hvis de har brug for professionel viden eller samarbejde. Jeg har altid en form for part i projekter, hvor der er fokus på familier, og ofte sammen med nogen af mine kollegaer fra Fællesskaberne." 

 

FORÆLDREMØDEFORLØB  

 

“Projektet er et samarbejde med Ellebjerg skole, som vi har kørt tre gange. Sidst var det med 6. årgang, som Ellebjerg skole udvalgte. Der kan være flere årsager til valg af årgang, men oftest handler det om at forbedre trivslen hos eleverne. Derudover er det en måde hvorpå forældrene kan komme mere i tale, og lære hinanden bedre at kende. Vi afholder seks forældremøder, hvor temaerne både bliver bestemt af lærerne og forældrene. Inden forløbet afholder vi individuelle samtaler med alle forældre på årgangen, hvor vi prøver at forstå årgangens udfordringer og problematikker, og hvad både lærere, forældre og elever kunne have brug for. Bare fordi, at vi er fagpersoner, betyder det ikke, at vi ved hvad der er bedst eller mest brug for - oftest er eksperterne netop de mennesker, som det hele handler om. Derfor har vi en faciliterende rolle, hvor vi planlægger, booker foredragsholdere, sørger for mad, tolke, og husker forældrene på at komme til møderne. Det vi oplever, at forældremøderne kan er, at lærere og forældre får en bedre relation, og har nemmere ved at samarbejde efterfølgende. Det samme gælder for relationen forældrene imellem, hvilket er godt i forhold til at tackle de udfordringer, som kan opstå på en årgang. At forældre tør kontakte hinanden og snakke om konflikter, og stoler på, at de har de samme værdier og menneskesyn. Derudover får forældrene selvfølgelig også faglig læring fra de forskellige oplægsholdere, men jeg tror, at det primært er netværket, som gør det til et bæredygtigt projekt.”  

 

BØRNEBESTYRELSEN  

 

“Jeg har startet børnebestyrelsesprojektet op i Sydhavnen. Det er et af de projekter, som jeg er mest glad for, og stolt af, og som jeg kan se nytter noget i boligområdet. Børnebestyrelsen består af 8-10 børn mellem 8-13 år, som arbejder med at være en bestyrelse, i samme forstand som en “rigtig” bestyrelse, som man kender fra f.eks. en afdelingsbestyrelse. Projektet lærer børnene, at hvis de arbejdet hårdt for noget, så kan de faktisk godt udrette noget. Der er så meget stigmatisering omkring at bo i et udsat boligområde, og derfor synes jeg, at det er en værdifuld erfaring for børn  i forhold til deres selvopfattelse, og hvad de kan formå i verdenen. De får noget selvtillid, lærer at argumentere, tør stille sig op og sige hvad de tror på, tænker sig om før de taler; helt basale kompetencer, som de kan bruge i deres videre liv. Derudover gør børnebestyrelsen også noget for den enkelte boligafdeling, da de udretter projekter og arrangerer aktiviteter, som samler beboerne f.eks. skraldedage og fester. De er med til at vise boligområdet, at børn også kan være med til at tage ansvar, bidrage til positiv udvikling og skabe en god fortælling om området. For et par år tilbage lykkedes børnebestyrelsen med at få anskaffet et nyt boldbur til deres boligafdeling. De besøgte afdelingsbestyrelsen, solgte lodsedler, og så hjalp jeg dem med at skrive en ansøgning til Den A. P. Møllerske Støttefond, som efterfølgende bevilligede et stort beløb til at realisere visionen. Det er fedt at være med til at skabe nogle oplevelser for børn, som de aldrig glemmer, og som kan være med til at styrke dem videre i deres liv.” 

 

AT VÆRE BOLIGSOCIAL MEDARBEJDER 

 

“Jeg tror på, at forandring skabes nedefra. Hvis man skal skabe positiv forandring for folk, så handler det ikke om, at man skal fortælle dem, hvad de skal gøre, men derimod skabe nogle rammer for, at de selv kan gøre de ting, som de har lyst til i deres liv. Det boligsociale giver magten til de mennesker, vi arbejder med. Jeg har tidligere arbejdet med en anden form for inddragelse, men jeg synes, at der er en super ærlig form for inddragelse i det boligsociale, som er værd at kæmpe for. Jeg tror, at det arbejde vi laver bliver mere forankret i boligområderne, fordi vi hjælper beboere med selv at kunne arbejde videre med projekterne. Det er en værdig tilgang til mennesker. Jeg tænker altid, at jeg arbejder for at gøre mig selv arbejdsløs. Min fornemmeste opgave er ikke at få mennesker til at lave relationer med mig, men i stedet skabe relationer med hinanden, da det er mere bæredygtigt for dem i deres liv.” 

 

 


 

KENDER DU VIBE FRA FÆLLESSKABERNE? 

  

Vibe er ungevejleder i helhedsplanen Fællesskaberne, men hvad betyder dette helt præcis? Læs mere om hendes arbejde her, og hvorfor det er så vigtigt for unge og deres fremtid, at de har et fritidsjob. 

  

ARBEJDET SOM UNGEVEJLEDER 

  

“Som ungevejleder hjælper jeg unge mellem 15 og 30 år med fritidsjobs og uddannelse. Det kan være fuldtidsjobs, jobs ved siden af studiet, og hvis man gerne vil have hjælp til at søge ind på en uddannelse, eller skal have hjælp til at finde praktikplads. Jeg kan også hjælpe unge, der har svært ved at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelser, fx ved at snakke om alternativer, eller hvordan man kommer tilbage til skolelivet igen på en god måde. Derudover er jeg også med i forskellige andre projekter i helhedsplanen, oftest i samarbejde med områdets klubber, da vi arbejder med samme målgruppe.”. 

  

FRITIDSJOBS TIL ALLE UNGE 

  

“Jeg bruger meget tid på at hjælpe unge med fritidsjobs, hvor de kommer op på kontoret og får vejledning til at skrive en ansøgning, og hvordan man går til jobsamtale. Der er også særlige jobs til dem, som har noget på sin straffeattest, eller af andre grunde ikke har det så nemt ved at finde et fritidsjobs. Hvis man er i gang med en teknisk uddannelse, og har brug for en praktikplads, så kan jeg også hjælpe med det. Jeg arrangerer også ture, hvor jeg tager ud med de unge og besøger uddannelsesinstitutioner, fx har vi besøgt Politiskolen og Carlsbergbyen.”. 

  

"Det er vigtigt, at unge får et fritidsjob. Alle undersøgelser viser, at hvis man har et fritidsjob som ung, så kommer man til at klare sig bedre som voksen dvs. man kommer til at få en uddannelse og et arbejde, så man kan betale for sine egne ting, og ikke skal være på forskellige ydelser. Via fritidsjobs lærer man også arbejdsmarkedet at kende. Selvom man har travlt med skole og lektier, så er et fritidsjob altså rigtigt godt givet ud - både i forhold til erfaring samt de penge der følger med.”. 

  

SJÆLØR OG SYDHAVNEN TALKS 

  

“Jeg er inde over Sjælør- og Sydhavnen Talks, som er nogle oplægsaftener i vinterhalvåret i Rubinen og SFC. Brobyggerne er ude og forhøre sig hos de unge i området om hvilke tematikker, der er relevante for dem at høre om, og så tager vi de emner op. Oftest får vi nogle gæster på besøg, der kan fortælle om forskellige ting fx hvordan man starter sin egen virksomhed, hvordan man kommer ud af kriminalitet, hvordan man taler med sine forældre om ting, der er svære, eller oplæg om konkrete uddannelser. De unge kan holde øje med Fællesskabernes Facebook, hvor vi løbende fortæller om den næste Sjælør/Sydhavnen Talks, og hvad emnet er.”. 

  

AT GØRE EN FORSKEL FOR UNGE 

  

“Jeg er glad for at arbejde i Fællesskaberne fordi, at man har mulighed for at gøre en forskel - det synes jeg virkelig, at jeg gør. Jeg er glad for, at jeg kan hjælpe de unge, der har brug for hjælp og som har lyst til hjælp. Det er jo altid frivilligt at komme til mig; alle henvendelser til helhedsplanen kommer, fordi forskellige mennesker kan se en værdi i det. Det er dejligt at gå på arbejde, fordi man møder beboere, der har lyst til at engagere sig i projekter, eller som kommer og får hjælp. Som har lyst til at tale om forskellige ting, også hvis der er noget, der går dem på. Vi er altid et tilvalg, og det er rigtigt rart.”. 

  

“Jeg kan også godt hjælpe med andre ting, som ikke handler om specifikt uddannelse eller fritidsjobs. Der er tit nogle andre ting, der kan stå i vejen for, at man kommer i gang med uddannelse, fx hvis man er bekymret over ting i sit liv. Det er ikke sikkert, at det er mig, der kan hjælpe med det, men jeg kan fortælle hvor man kan gå hen og få hjælp. Man er altid velkommen til at kontakte mig!”. 

  

ER DU UNG (15-30 ÅR), OG HAR BRUG FOR VEJLEDNING AF VIBE? 

  

Hvis du har brug for hjælp til noget, så kan du tilføje Vibe på Facebook, eller ringe eller skrive en SMS til hende. Fortæl hvad du gerne vil have hjælp til, og så finder Vibe en dag, hvor du kan komme forbi kontoret på Carl Jacobsensvej 2C og tale om det. Det kan være alt fra at skrive en ansøgning til at tale om uddannelsesvalg. 

 

 

 


 

21. DECEMBER 2018

 

BLOGINDLÆG: AT VÆRE I PRAKTIK HOS FÆLLESSKABERNE

Skrevet af Madeleine Toft Rønne, praktikant hos Fællesskaberne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det startede med en farverig årsfest. Så kom Naboskabsuddannelsen, en opdatering af hjemmesiden, spændende møder om forskellige igangværende projekter og til sidst et forældremødeforløb.

 

I midten af august fik jeg lov at starte i en fem måneders praktik hos Fællesskaberne. Det lakker nu mod enden, men det har været fem rigtig spændende og øjenåbnende måneder. Jeg har fået lov til at opleve en del forskellige arbejdsopgaver og ikke mindst mødt en masse dejlige mennesker her i Sydhavnen og Sjælør.

 

Min praktik er en del af min professionsbacheloruddannelse i kristendom, kultur og kommunikation, som jeg bliver færdig med til sommer. For mig har det altid været mere spændende at være ude i virkeligheden end at sidde og bakse med teori på en skole. Derfor var jeg også spændt på at komme i gang hos Fællesskaberne, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet!

De mange forskellige opgaver, målgrupper og udfordringer, som der arbejdes med i det boligsociale, har givet mig mulighed for at møde menneskers forskelligheder på ny, men også udfordret mig til at tænke kreativt og gribe mine opgaver an på anderledes måder. Jeg er vild med kombinationen af at planlægge og stable noget på benene organisatorisk – og så samtidig få lov at udføre projekterne ”på gulvet”. At se de mennesker, som vi er her for, i øjnene, og justere projekterne undervejs, så de altid giver mening ind i den kontekst vi laver dem i. Dét er meningsfyldt arbejde for mig.

 

Jeg har hovedsagligt fulgt to projekter fra start til slut, nemlig Naboskabsuddannelsen og Forældremødeforløbet. Naboskabsuddannelsen er spændende fordi den handler om at klæde beboere på til at kunne opstarte og gennemføre projekter, som de drømmer om at se blive til virkelighed, og jeg fik sågar selv et tegnekursus med oven i. Det er altid inspirerende at se folk komme på ideer og finde sammen med andre, som de kan føre dem ud i livet med. På Forældremødeforløbet havde jeg en lidt anderledes rolle end mine kolleger, idet jeg skulle foretage deltagerobservation til en efterfølgende evalueringsrapport. Den sidder jeg nu og skriver på, og det er altid spændende at blive kastet ud i nye udfordringer.

 

Jeg er super glad og taknemmelig for min tid hos Fællesskaberne, og jeg glæder mig til forhåbentlig at kunne vende tilbage til det boligsociale arbejde inden længe.

 

 


 

20. NOVEMBER 2018

 

BLOGINDLÆG: BØRNEBESTYRELSEN

Skrevet af Pernille Seeberg, familiemedarbejder i Fællesskaberne

 

Sådan kom der en Børnebestyrelse i Sydhavnen 

  

I november 2014, havde jeg været ansat i den boligsociale helhedsplan i Sydhavnen i et år. Jeg arbejdede i 3B-området omkring Händelsvej, og var efterhånden begyndt at have lært området og beboerne rigtigt godt at kende. Jeg oplevede et boligområde, hvor en af de store udfordringer var, at børnene var alene nede i gårdene og ofte kom i konflikt med andre beboere. Det var også et område, hvor der, fra afdelingsbestyrelsens side, var et ønske om at gøre noget for børnefamilierne, som man bl.a. oplevede ikke deltog i beboermøder. 

  

Hvordan startede Børnebestyrelsen? 

  

Inspireret fra en boligsocial kollega på Bispebjerg, fik jeg ideen til at lave en børnebestyrelse i afdelingen. Jeg håbede at få en gruppe børn til at tale om deres oplevelser og drømme i forhold til at bo i boligområdet. Jeg håbede også på at kunne støtte børnene i at lykkes med at få nogle af deres idéer til at blive til virkelighed. Jeg talte med Bente fra afdelingsbestyrelsen om ideen, og hun ville heldigvis gerne være med til at prøve børnebestyrelses-idéen af. Bente og jeg gik i gang med planlægningen, og i marts 2015 holdte vi det første børnemøde. Vi havde hængt opslag op i opgangene et par uger før, og sagt det til nogle af de børn vi kendte. Heldigvis kom der en lille flok børn til mødet, og vi spillede et spil, hvor de skulle tage stilling til forskellige spørgsmål vedrørende boligområdet. Det sidste spørgsmål var om de synes der skulle være en Børnebestyrelse i deres boligafdeling. Det svarede de alle højlydt ”ja” til, og så var vi i gang… 

  

Hvad har Børnebestyrelsen lavet? 

  

21. april 2015 konstituerede børnebestyrelsen sig bestående af 10 piger mellem 8 og 12 år, hvoraf der var både en formand og en næstformand. At børnebestyrelsen kun bestod af piger var, set fra min side, et tilfælde, men jeg tror pigerne nød det. Efterfølgende gik det derudaf. Børnebestyrelsen afholdte skraldedag, lavede legepatrulje, tog initiativ til en lektiecafe, stod for aktiviteter til Halloweenfesten, og blev generelt bedre og bedre til at udvikle ideer, tage ansvar, sige deres mening, lytte til hinanden og tage beslutninger demokratisk. 

En stor milepæl var, da Børnebestyrelsen i april 2017, sammen med formanden for Boligforeningen 3B samt Kultur -og fritidsborgmesteren, indviede et flot nyt boldbur til en værdi af 450.000 kr., som de lykkedes med at skaffe penge til igennem hårdt arbejde, kagesalg, lodseddelsalg, mange møder, en imødekommende afdelingsbestyrelse og en stor bevilling fra den A. P. Møllerske Støttefond.    

I dag er flere af de piger, som var ældst, da vi startede op, stoppet i børnebestyrelsen, da ”de jo ikke er børn længere”, ifølge dem selv. Til gengæld er en ny generation af drenge kommet til og Børnebestyrelsen består i dag af 4 piger og 5 drenge i alderen 10-13 år. Min kollega Stefan er også kommet med på projektet, hvilket giver projektet en god ny energi. 

  

Hvorfor er Børnebestyrelsen et godt projekt? 

  

Børnene der er med i Børnebestyrelsen fortæller selv, at de er blevet bedre til at sige deres mening, at tale foran mange mennesker, og så har de lært hinanden og deres naboer bedre at kende. Vi oplever børn, som gennem succesoplevelser lærer, at det kan betale sig at være tålmodige og vedholdende, da man så kan opnå det man gerne vil.  

En stor del af beboerne i området kender til Børnebestyrelsen, og vi oplever, at det er en positiv fortælling, som går fra dør til dør om børn, der tager ansvar for området. Det skaber øget tryghed og trivsel i boligafdelingen.  

Jeg vil klart anbefale andre at arbejde med inddragelse af børn gennem børnebestyrelsesprojektet. Det virker. Og så er det også sjovt. 

  

Hvis du vil vide mere om Børnebestyrelsen, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. nr. 2423 4120 eller e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 

 


  

 

 

KENDER DU IDA FRA FÆLLESSKABERNE?  

 

Ida er netværksmedarbejder i helhedsplanen Fællesskaberne, men hvad betyder dette helt præcis? Læs mere om hendes arbejde her, og hvorfor positive netværk og fællesskaber er vigtige for et boligområde.  

 

ARBEJDET SOM NETVÆRKSMEDARBEJDER 

 

“Min rolle i Fællesskaberne er, at jeg bl.a. støtter op omkring frivilligheden i området, samt forskellige former for netværk, som er med til at styrke det gode naboskab . Jeg hjælper beboere med, at de føler sig klædt på til selv at tage ansvar for at skabe netværk i deres boligområde og fællesskaber. Udover at støtte op og vejlede, kan jeg også hjælpe med at igangsætte projekter. Der er rigtigt mange gode kræfter her i Sjælør og Sydhavnen - og det er dét, som jeg elsker ved mit arbejde; at arbejde sammen med mennesker, der rigtigt gerne vil fællersskabet, og som lægger kræfter i, at området blomstrer og er rart for både børn og voksne!”. 

 

LÆSEPROJEKTET  

 

“Jeg er tovholder på læseprojektet, der kører nu på tredje år, og det handler om at matche et barn i 3. klasse fra Ellebjerg skole - som måske har lidt vanskeligheder ift. læsning - med en frivillig. De skal så læse sammen to gange om ugen i en periode af to måneder. Det er altså et intensivt forløb, hvor børnene får et positivt skud af læselyst. Barn og frivillig læser på Fællesskabernes kontor én af dagene, og så mødes de desuden hjemme hos barnet, hvor enten mor eller far er tilstede. På den måde kommer læsningen også ind i hjemmet, og kan fylde på en positiv måde. Alle os forældre ved, at det kan være udfordrende at få læst i hverdagen, selvom vi ved, at det netop fungerer som et godt grundlag for generel faglighed. Nogle gange er det også nemmere, at det er andre end børnenes forældre, der læser med barnet. Det skulle gerne være en hyggelig seance, hvor den frivillige også læser højt for barnet, hvilket også kan bidrage til et godt perspektiv på læsning, og kan i sidste ende medføre, at barnet får større læselyst. Undervejs har jeg kontakt til Ellebjerg skole, samt støtter de frivillige i projektet, og sørger for at både barn, frivillig og forældre er tilpas i projektet!”. 

 

NABOSKABSUDDANNELSEN  

 

“Vi har oplevet og har erfaring med, at der er mange beboere, der vil en masse ting i deres boligområde. Det kan være kompliceret at starte sådan nogle initiativer op, da det bl.a. kan være udfordrende at få andre beboere med på idéen, eller svært at vide hvem man skal kontakte for, at idéen kommer i gang. Det er altså svært at planlægge et projekt og få et overblik over det, hvis man ikke har de nødvendige redskaber til det. Jeg er tovholder på Naboskabsuddannelsen, som er et projektstyringskursus, hvor beboere kan lære om en masse redskaber (bl.a. grafisk facilitering) til at kunne styre deres eget projekt. Vi har kørt Naboskabsuddannelsen for andet år i træk, der har været 12 beboere hver gang, hvor der faktisk har været beboere fra alle boligområderne i helhedsplanen - på den måde er der også blevet udviklet et samarbejde på tværs af beboergrupper. Det er en fornøjelse at se, at der sker en udveksling indenfor de rammer, som man har skabt. Og at deltagerne på Naboskabsuddannelsen får en fælles oplevelse af, at at der er mange, der gerne vil arbejde for området!”. 

 

BYDELSMØDRENE  

 

“Jeg har i en del år været koordinater for et netværk af bydelsmødre i Sjælør og Sydhavnen. Det har især været min rolle at indkalde til månedsmøder, hvor bydelsmødrene mødes og udveksler erfaringer. Møderne kan være med fokus på hvordan de kan bruge hinanden ift. nogle af de problematikker, de kan opleve, når de er ude og hjælper beboere. De kan også handle om at udvikle forskellige tiltag i området, som gerne skal komme beboerne til gode fx oplægsaftener omkring børneopdragelse eller sociale medier. Min fornemmeste rolle er i virkeligheden også at trække mig så meget som muligt, da der er meget stærke kræfter blandt bydelsmødrene; de kan godt selv det her! Fra helhedsplanens side af, skal vi respektere, at det er deres gruppe, og at de beslutter hvilke aktiviteter, der skal foregå i gruppen.”  

 

AT STØTTE OG FORANKRE 

 

“Som førnævnte projekter nok også udstråler, så er mit formål at understøtte, og dernæst få forankret projekter og tiltag, så de kan vokse på en bæredygtig måde. På den måde kan jeg respektere de beboere, som jeg egentlig er her for i mit arbejde; jeg ser de potentialer der er, og jeg får dem til at blomstre. Helhedsplanen er her ikke for altid, og derfor arbejder vi meget med at støtte op omkring projekter. Hvis helhedsplanen skulle være den bærende kraft, så ville det falde til jorden.”  

 

HAR DU EN IDE TIL ET PROJEKT?  

 

“Vi vil altid gerne have, at beboerne kommer forbi vores kontor, og siger hvis de gerne vil være med til at starte noget op. Kom op og drik en kop kaffe, og så snakker vi om det, og ser på hvilken rolle helhedsplanen kan spille i det. Så kom endelig forbi og sig hej!"

 

 

Ida holder et inspirationsoplæg om Naboskabsuddannelsen til "Boligsocial bazar" d. 27. september 2018

 


 

 

28. OKTOBER 2018

 

BLOGINDLÆG: NABOSKABSUDDANNELSEN

Skrevet af: Ida Hedegård Haddad, netværksmedarbejder i Fællesskaberne

 

 

Mit navn er Ida, og jeg er netværksmedarbejder i Den boligsociale helhedsplan, Fællesskaberne. Nedenfor vil jeg beskrive Naboskabsuddannelsen, som er et af de tiltag, som jeg i samarbejde med min kollega Madeleine, har arbejdet med for andet år i træk.

 

Beboerne på Sjælør og i Sydhavnen er helt naturligt blandt vores vigtigste samarbejdspartnere. Generelt arbejder vi i helhedsplanen med at understøtte de mange gode ressourcer og engagerede beboere, så de oplever at stå endnu stærkere, og at deres område bliver et endnu mere trygt og rart sted at bo og leve i for både børn og voksne. 

 

Naboskabsuddannelsen er et eksempel på, hvordan vi arbejder med kapacitetsopbygning hos den enkelte beboer og indenfor grupper af beboere, så de gode trygheds- og netværksskabende aktiviteter bygges solidt op af beboerne selv. Kapacitetsopbygning betyder i denne sammenhæng at beboerne føler sig klædt på til at tage ansvar for at få positive aktiviteter op at stå i samarbejde med andre beboere. Naboskabsuddannelsen giver dem redskaberne hertil i form af projektstyringsværktøjer, og det skaber rammerne for at forskellige beboere mødes og netværker på tværs af boligafdelingerne omkring sammenfaldende idéer. På kurset får de også tid til at bruge værktøjerne på egne projekter og aktiviteter. Kurset løber over 3 gange af 3 timers varighed, som afsluttes med en 4. gang, hvor projekterne præsenteres og diplomer overrækkes.

 

Naboskabsuddannelsens rammer og indhold er udarbejdet i samarbejde med Mette Jeppesen og Mia Pallisgaard fra hhv. Tankestreger og Procesværkstedet. De står også for selve undervisningen, som tager udgangspunkt i grafisk facilitering. Det visuelle udtryk ved skabeloner og tegninger gør det nemmere at følge med og blive en del af processen omkring den fælles udvikling af en projektidé, da det virker mere overskueligt og tilgængeligt for alle uanset faglig og sproglig baggrund.

 

En af sidste års deltagere siger følgende om Naboskabsuddannelsens betydning for hendes projektgruppes videre arbejde:

”De efterfølgende planlægningsmøder var gode, alle mødte op og alle følte et ansvar for planlægningen. Når vi mødtes vidste vi nemlig, hvad vi skulle gå i gang med takket være de skabeloner og planlægningsredskaber vi havde fået på uddannelsen”.

Citatet rammer meget fint noget af det, som Naboskabsuddannelsen kan være med til; nemlig at sætte fokus på at oparbejde fælles fodslag i projektgruppen og styrke de organisatoriske evner hos den enkelte og i hele gruppen. Gennem dette oplevede jeg sidste år, at kurset var med til at give en gruppe kvinder på Sjælør mod på at arrangere en fælles familietur på egen hånd. Det var tydeligt at se at kurset og det efterfølgende planlægningsarbejde var med til at skabe en større tro på egne evner, og at deltagerne blev klogere på at få et projekt til at lykkes i samarbejde med gode naboer. 

 

Dette års forløb er netop afsluttet og vi står midt i at mødes med projektgrupperne og følge deres vej til at realisere deres idé. Ikke ved at overtage idéen, men ved at støtte dem i processen omkring at nå deres mål. De tre projektgrupper, der blev dannet undervejs på dette års kursus, vil arbejde videre med henholdsvis en kvindegruppe i Sydhavnen, en børneklub for børn og deres forældre og en anti-graffiti gruppe, som vil arbejde for at engagere beboere i bekæmpelsen af graffiti i Sydhavnen. Vi glæder os til at følge dem og se at deres idéer forhåbentlig bliver en realitet i samarbejde med andre beboere og lokale aktører. Det er en fornøjelse at se, når beboerinitiativer vokser fra idé til virkelighed og engagementet vokser i takt med dette. Dér oplever jeg, at der sker en positiv forandring for de beboere der udfører aktiviteten og for de beboere, der bliver involveret i aktiviteten.

 

  

 


 

25. SEPTEMBER 2018

 

REFERAT FRA BORGERMØDE D. 12. SEPTEMBER 2018

Skrevet af Allan Lund, social vicevært i Fællesskaberne

 

 

Fællesskabernes medarbejder, social vicevært Allan Lund, var til stede under Borgermødet tirsdag d. 12. september, arrangeret af Kgs. Enghave Lokaludvalg. Mødet havde fokus på de udfordringer, som er opstået i forbindelse med lukningen af Mozarts Plads, og var inddelt i tre oplæg med en efterfølgende debat. 
 

De respektive oplæg behandlede følgende: 

Sociale opfordringer 

Fællesskabende ideer 

Sanitære opfordringer 
 

Formålet ved mødet var at give mulighed for: 

At dele sine egne oplevelser af de problemstillinger, der er opstået efter lukningen af Mozarts Plads 

At kende til de initiativer, der er sat i gang 

At sætte sit præg på idéer til løsninger og opfordring til handling  

 

De sociale problemstillinger udledes af flere og nye brugere af Sydhavnens byrum bl.a. Anker Jørgensens Plads, Pios Plæne og Sjælør Boulevard. Som følge af dette oplevere mange beboere ubehagelig opførsel, kriminalitet og chikane. Disse problemstillinger har givet anledning til dilemmaer om, hvor meget der skal accepteres, hvad grænsen er for rummelighed, samt hvornår borgeren skal rapportere videre til politiet.  

Den sociale indsats mod disse problemstillinger, er bl.a. oprettelsen af Det Sociale Beredskab, bestående af aktører på tværs af AKB, København, Socialforvaltningen, SydhavnsCompagniet og Områdefornyelsen Sydhavnen. Derudover er der blevet etableret en arbejdsgruppe for Mozarts plads, som arbejder med at tryghedsfremme byrum omkring pladsen. Derudover er der blevet arrangeret byvandringer med brugerne af pladsen for at finde alternative opholdsmuligheder. 
 

De fællesskabende problemstillinger vedrører det manglende, livlige gadeliv, da en del butiksfacader står tomme, hvorfor der opstår en ‘lukket’ stemning omkring Det gamle posthus, Kvarterhusets stueplan, hjørnelejemålet ved Anker Jørgensens plads. Dilemmaer omkring det aktive by -og handelsliv går på, at det kan være svært at tiltrække nye lejere til erhvervslejemål i de byrum, som er præget af de sociale problemstillinger. Det negative byliv fortrænges bedst ved positivt byliv, der kan afhjælpes ved etablering af en markedsplads på Anker Jørgensens plads med 6-10 salgsboder, der udlejes til butikker og madaktører. Dette initiativ skal stå på i omkring seks måneder, og derefter blive forankret og selvkørende. Derudover kom der flere idéer fra de fremmødte såsom afholdelse af loppemarkeder, en fast kaffevogn samt historiefortællinger fra brugerne af pladsen.  

 
De sanitære udfordringer
 omhandler bl.a. kraftig urin-lugt og generelle luftgener, brugte kanyler på gaderne og affaldsophobning. Disse problematikker er blevet imødekommet ved, at Områdefornyelsen Sydhavnen og Lokaludvalgets sekretariat sammen er i kontakt med Sikker By, Økonomiforvaltningen om deres Akutpulje for et tilskud til midlertidigt/permanent toilet til fx Anker Jørgensens Plads samt kanylebokse. Ligeligedes
 undersøges alternative muligheder for at finansiere toilettet af Kvarterhusets leder Susan Hedlund (A).  
 

Hvad sker der herfra? 

Borgermødet den 12. september skulle både give plads til frustrationer, men også muligheden for sammen at finde en fælles løsning. For at imødekomme de forskellige behov er lokaludvalget og lokaludvalgets sekretariat i færd med at finde en dato for et borgermøde i oktober/ november, hvor så mange politikere og relevante borgmestre skal sikres at deltage. 

 

Oversigt over lokale myndigheder og aktører 

Kgs. Enghave Lokaludvalg 

Områdefornyelse Sydhavn 

Københavns Kommune 

Københavns Politi 

Det Sociale Beredskab 

Mozarts Plads arbejdsgruppen 

 

Aktørgruppen (Mozarts Plads arbejdsgruppen) 

SydhavnsCompagniet 

Socialforvaltningen/ gadeplansmedarbejdere 

Områdefornyelse Sydhavnen 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

Kgs. Enghave Lokaludvalg 

Lokaludvalgets sekretariat (Anne Brøndum) 

Kvartershuset 

Handelsstandsforeningen - Sydhavnen Handler 

AKB, København 

SSP 

Børne- Ungdomsforvaltningen 

Frederiksholm Kirke 

Politiet 

 

For yderligere oplysninger, kontakt Kgs. Enghave Lokaludvalg på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Områdefornyelse Sydhavnen på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

 


 

11. SEPTEMBER 2018
KENDER DU LASSE FRA FÆLLESSKABERNE?

Lasse er projektleder her i helhedsplanen, men hvad betyder dette helt præcis? Læs her om hans arbejde, og hvordan Fællesskaberne samarbejder med forskellige aktører i lokalområdet.

ARBEJDET SOM PROJEKTLEDER

"Min rolle i Fællesskaberne indebærer mange ting, og kan også skifte periodisk. Primært er mit arbejde at understøtte de planer vi har for helhedsplanen; vi støtter lokale organisationer, og samarbejder med beboerne om deres behov for at løfte området positivt. Dernæst igangsætter jeg , og holder fast i samarbejde med kommunen og NGO'er samt foreningslivet. Mit arbejde handler altså om at samskabe, koordinere på tværs af flere projekter, prioritere nye potentialer, og gøre plads til at projekter ændrer sig - det er jo mennesker vi har at gøre med, det er udgangspunktet for alt vores arbejde!"

FÆLLESSKABERNES FORSKELLIGE SAMARBEJDSPARTNERE

"ISA (Idræt, samvær og aktivitet) Sydhavn Games projektet er et samarbejde med Ellebjerg Skole, lokale foreninger og Socialforvaltningen. Projektet handler om at udvikle foreningslivet, og samtidigt indvie flere unge i det. Det er generelt givende for unge at være en del af et positivt fællesskab, og en påviselig faktor for om de lykkes med mange andre ting i livet. Sammen med Områdefornyelsen Sydhavnen tilbød vi Ellebjerg Skole at lave en konkret beskrivelse af projektet, og starte det op. Vi har sammen investeret i en koordinater, som bl.a. har inviteret foreninger ind, koordineret med lærerne på skolen, så elever kunne møde foreninger i skolens vaglfags-uger samt om aftenen, til træning på skolen. Det har været en stor succes, da mange unge er kommet ind i foreningerne, og flere har også fået arbejde som instruktører. Projektet er nu blevet forankret, og ligger primært hos Ellebjerg Skole. Det har gjort en kæmpe forskel at finde de rigtige mennesker i de rigtige foreninger, som vil det samme som os; at være noget for de unge!"

"Jeg er med i bestyrelsen i det nystartede Huset 2450, der er et foreningshus i det centrale Sydhavnen, som skal kunne bruges af lokale aktører. Mange foreninger mangler et sted at være, når de skal udvide og finde nye medlemmer i området. Ved at sidde i bestyrelsen i Huset 2450, kan jeg være med til at understøtte det foreningsarbejde, som vi ønsker skal blomstre her i området. Vi kender allerede til de dygtige mennesker, der kan gøre området endnu federe at være en del af. Helt konkret handler det om at skabe plads til, at foreningerne kan være her; det kan handle om lokaler eller samarbejder på tværs af foreningerne."

"Vi har arbejdet meget sammen med Områdefornyelsen Sydhavnen, da de ofte har målsætninger, der læner sig op af vores - dog i et mere fysisk perspektiv. Områdefornyelsen Bavnehøj er en nystarter områdefornyelse, og deres geografiske udmøntning indbefatter Sjælør station. Derfor har vi nogle fælles interesser i forbindelse med vores indsatsområder Tryghed og trivsel og Kriminalpræventive indsatser. Vi er med i styregruppen i Områdefornyelsen Bavnehøj, og arbejder på  at få nedsat en arbejdsgruppe af lokale beboere. Vi ved af erfaring, at der er meget utryghed omkring stationen, og vi prøver derfor at løse problemet med den fysiske tilgang som områdefornyelsen har; at gøre stationen til et pænt sted, der er hyggeligt, og hvor der er plads til fritidsaktiviteter." 

"Den 19. august arrangerede vi Fællesskabernes Årsfest, der havde tre overordnede formål: at synliggøre vores arbejde, sætte fokus på beboerinddragelse og få inputs, samt invitere nogle af vores samarbejdspartnere, og gøre opmærksom på deres initiativer. Der deltog omkring 150 mennesker (forældre, børn og unge), og dagen indebar bl.a. oplæg i samarbejde med AJAX Håndboldklub, Ellebjerg Skole og lokale beboere, som vi alle samarbejder med. Derudover åbnede vi op for en diskussion, hvor beboerne kunne fortælle os, hvad de synes om vores eksisterende arbejde, og hvad vi skal gøre mere ud af. Vi ville også gerne have idéer til nye projekter, og lige pt bruger vi tid på at ringe rundt til folk, og høre om de har lyst til at gå i gang med de projekter, som de nævnte til Årsfesten. En ret væsentlig pointe i det boligsociale arbejde er, at vi kan støtte op og hjælpe, men vi gør det ikke alene. Det handler om at undertstøtte beboerne til at blive de bærende kræfter."

FÆLLESSKABERNES BIDRAG

"I Fællesskaberne ved vi meget om udsatte områder, og vi er dygtige til at koordinere, planlægge, lytte til folk, og inddrage de personer, der er behov for. Vi har kendskab til hvordan man kan udvikle og samskabe i fællesskab. Vi har projekter som vi selv starter op, fordi vi ser nogle behov, men vi kan også sagtens være den støttende faktor. Fordi helhedsplanen som udgangspunkt er her i fire år, er der tid til at arbejde, regulere, forankre og gå videre - i Fællesskaberne understøtter vi hele vejen igennem og med fokus på beboerne i området!" 

 


 

8. AUGUST 2018
KENDER DU STEFAN FRA FÆLLESSKABERNE?

Stefan Said Soussan er pt til at finde i serien Girls United på DR Ultra, men til hverdag arbejder han som foreningsmedarbejder her i helhedsplanen. Læs her om hans arbejde, hvordan Girls United startede, og hvorfor foreningslivet er så vigtigt. 

ARBEJDET SOM FORENINGSMEDARBEJDER

"At være foreningsmedarbejder betyder, at jeg skal bygge bro mellem unge og foreninger. Fx kan jeg guide unge og børn, hvis de godt kunne tænke sig at gå til fritidsaktiviteter. I forhold til Girls United, samarbejdede jeg med Fremad Valby; jeg hjalp dem og var med til træning, da det drejede sig om en masse piger, der aldrig havde været en del af en forening før. Så jeg var også til stede for at tale med pigerne om, hvad det vil sige at være en del af en forening og et fællesskab.".

GIRLS UNITED

"Girls United startede med, at vi mødte Ida, som er projektmedarbejder hos Fremad Valby, og som er ansat for at styrke pigeafdelingen. Hun vidste, at jeg var foreningsmedarbejder herude i Sjælør-Sydhavnen, og spurgte mig om jeg kendte til nogle piger, der kunne tænke sig at spille fodbold. Via min stilling i den boligsociale helhedsplan, havde jeg realtioner til familier med piger, der ikke gik til nogle fritidsaktiviteter. Ida og jeg aftalte, at vi skulle mødes ved boldburet på Händelsvej, hvor helhedsplanen har aktiviteter hver tirsdag, så hun kunne møde pigerne. Efter vi havde været ved boldburet fire uger i træk, havde pigerne lyst til at træne "rigtigt", så vi tog dem med hen til Fremad Valby. Det er fedt at have en forening som Fremad Valby i nærområdet, som tager ansvar for at løfte lokalområdet - det er ikke alle klubber, der takker ja til at tage et helt hold ind af nye spillere!".

FRA BOLDBUR TIL FORENING

"Hele projektet har været rigtigt sjovt, men selvfølgelig også lidt udfordrende til tider. Vi havde at gøre med en masse piger, der ikke vidste hvad det vil sige at være en del af en forening. I en forening er det vigtigt at møde til tiden, holde bolden i ro når træneren snakker, forstå kollektive beskeder, og at det ikke nødvendigvis er den, der råber højest, der får ret. Det har været en stor del af processen - at vise pigerne, hvordan man er et hold i en forening. Men det er nogle vildt seje piger, og det er fedt at se deres glæde i dag, når de spiller, og har et godt fællesskab. Foreningslivet kan noget helt specielt, og er en vigtig del af både integration og inklusion, hvilket Girls United-serien portrætterer godt.".

Fællesskaberne takker Fremad Valby og Ida for deres samarbejde, samt Sarah og Malene fra Made in Copenhagen, der var en vigtig del af holdet, ikke bare som filmhold, men  også som led i det pædagogiske arbejde med pigerne!  

 

 

 

01. JUNI 2018
ORIENTERING VEDR. KVARTERMØDE I BAVNEHØJ OMRÅDEFORNYELSE


Områdefornyelsen Bavnehøj inviterer til 2. kvartermøde d. 6. juni kl. 16.30-20 i KPH Volume på Enghavevej 80, i stuen. På mødet skal forventninger og idéer til kvarteret diskuteres, og vi skal i fællesskab blive skarpere på, hvilke drømme for kvarteret, der vejer tungest - og hvorfor. Københavns Borgerrepræsentation har afsat 44 mio. kr. til en 5-årig områdefornyelse i Bavnehøj (2019-2024), hvis arbejdet skal ske i tæt samarbejde med lokalområdet. 

Et af Fællesskabernes fire indsatsområder handler om at skabe yderligere tryghed og trivsel i området - Vi ser derfor et stort potentiale i at prioritere en positiv udvikling omkring Sjælør station. Vi opfordrer beboere fra Sjælør til at deltage i mødet d. 6. juni, da områdefornyelsen i høj grad behøver input fra Sjælør. På mødet skal vi arbejde med hvad der er vigtigt for at løfte Bavnehøj (mødesteder, kultur osv.), hvorefter Bavnehøj Områdefornyelse kan lægge rammerne for de næste fem års arbejde. 

Vel mødt! 

 

5. DECEMBER 2017

 

BLOGINDLÆG: BEBOERE PLANLAGDE SELV DEN ÅRLIGE FAMILIEFERIE

Skrevet af: Pernille Seeberg, familiemedarbejder i Fællesskaberne

 

 

Igennem en årrække har den boligsociale helhedsplan på tværs af de tre boligafdelinger AKB, AAB og VIBO på Sjælør Boulevard arrangeret en årlig familietur. Først for beboerne og siden i samarbejde med beboerne. I år har en gruppe frivillige beboere selv arrangeret og afholdt familieturen (med støtte fra den boligsociale helhedsplan). Gruppen, bestående af 7 kvinder, deltog i naboskabsuddannelsen*, hvor de fik redskaber til at projektstyre og arbejde i grupper. I denne artikel fortæller to af kvinderne, Rana og Nahda, om hvordan det var at arrangere familieferien.

 

STORT ANSVAR AT BÆRE TRADITIONEN VIDERE

 

Rana fortæller, at familierne på Sjælør var blevet rigtig glade for den årlige familietur: ”det er noget andet end bare lige, at mødes i Lidl eller et eller andet, så de 4 dage der, de gjorde meget for sammenholdet i området og det blev nærmest sådan en tradition og det kunne vi godt tænke os at holde fast i”. Da Ida Haddad, netværksmedarbejder i den boligsociale helhedsplan, fortalte, at den eneste mulighed de havde for at komme på den årlige familietur i år, var hvis de selv arrangerede det, blev kvinderne overraskede. ”Det var en stor mundfuld, og vi var bange, vi var sådan lidt tøvende og det viste vi også Ida, at vi var ikke helt hundrede procent sikre endnu, men vi ville det godt, men vi var bare ikke helt hundrede procent sikre, sådan, at vi skulle være på egen hånd, så hun tilbød os noget støtte og det takkede vi hundrede procent ja til”, fortæller RanaDa gruppen lykkedes med familieturen var det en stor succesfølelse, beretter Rana stolt: ”…det var fantastisk, vi er også selv glade og tænker har vi virkelig gjort det her. Altså kontaktet alle de her steder. Vi har været afsted og der kom en bus og hentede os og de tog imod os derovre og der var bestilt og det var bare sådan, wauw…det er sket. Så det er fantastisk, det var jo en drøm i starten…”.

 

SAMMENHOLD OG DEN RIGTIGE GRUPPESAMMENSÆTNING

 

At have ansvaret for en gruppe på 53 personer var det, der gjorde gruppen særligt nervøse, er Rana og Nahda enige om. ”Men vi har jo hinanden og det var vi rigtigt glade for…fordi vi kan læne os op af hinanden”, hvilket Rana mener har været afgørende for, at de lykkedes med projektet. Hun fortæller også, at det har haft afgørende betydning, at kvinderne kendte hinanden så godt og var bevidste om deres forskellige roller: ”…jeg vil sige man skal finde de rigtige mennesker at slå sig sammen med, for det betyder rigtigt meget, at man kan kommunikere, at man klikker i gruppen”. Hun uddyber med en beskrivelse af Nahdas rolle: ”Nahda hun kender jo alle, og så kan hun godt sidde privat med alle, men hun kan også godt gå ind og sige: ’Nu skal I høre her, jeres børn er ikke vores ansvar’ og de respekterer hende jo, fordi hun er jo sådan lidt ældre og sådan, så har de en vis respekt for hende...så det er også noget med at finde de rigtige personer, der skal sige de forskellige ting, så man bevarer den der lederrolle, men samtidig også lige går hen og snakker privat med folk”. Nahda fortæller, at hun har haft det fint med sin rolle på turen: ”Jeg synes det var super godt, de hørte efter hvad jeg sagde. Det var ligesom vi var en stor familie på tur. Alle hjælper til”.

Nahda fortæller også, at ”at familierne var glade, da vi kom hjem og vi tog et gruppebillede, som vi sendte til Ida. De var super glade. Det kan du se på billedet”.

 

FREMTIDEN

 

I forhold til fremtiden, er Nahda optimistisk: ”Vi håber, at næste gang kan gøre det helt selv uden Ida hjælper…vi vil gerne prøve og måske vi skal starte nu”. Rana kommer også med en opfordring til beboere i andre boligområder omkring at dele gode erfaringer: ”man kunne godt lave et samarbejde tværs over (boligområder), det kunne også være, at de har nogle input, som vi ikke kender til”.  

Vil du vide mere om familieferien, er du velkommen til at kontakte Ida Haddad på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

*Naboskaberne er et kort uddannelsesforløb over 4 gange, hvor beboerne i grupper lærer værktøjer i projektstyring og grafisk facilitering. Det er Fællesskaberne, den boligsociale helhedsplan for Sjælør og Sydhavnen, der står bag initiativet og har udviklet kurset sammen med Mette Jeppesen og Mia Pallisgaard fra Tanke-streg.dk og Procesværkstedet.dk, som har været undervisere på forløbet.

Der afholdes naboskabsuddannelser i forskellige former i andre boligsociale helhedsplaner i landet. 

28. JUNI 2017 

 

BLOGINDLÆG: LEKTIER, FRIVILLIGHED OG BØRNEINDDRAGELSE

Skrevet af: Pernille Clemmensen, antropolog og frivillig i Sjælør og Sydhavnen



 

DE BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER


En af de boligsociale aktiviteter, der bl.a. skal være med til at øge antallet af unge med en ungdomsuddannelse i Sjælør og Sydhavnen, er de boligsociale lektiecaféer. Der er i alt blevet etableret tre lektiecaféer under den nuværende helhedsplan, hvor børn fra 1. – 10. klasse kan komme og få hjælp med deres lektier i de sene eftermiddagstimer. Lektiecaféerne drives af en gruppe engagerede og frivillige kræfter, og er på nuværende tidpunkt placeret på Valbygårdsvej, Carl Jacobsens Vej og Händelsvej. Fælles for de to førstnævnte lektiecaféer er, at de begge er relativt små med ca. 2-7 fremmødte børn pr. gang, og der er hermed rig mulighed for at udøve fokuseret og intensiv en-til-en-lektiehjælp. Lektiecaféen på Händelsvej skiller sig i den forbindelse lidt ud, da den ca. har 5-25 brugere pr. gang. På Händelsvej er det derfor altafgørende, at børnene er gode til at hjælpe hinanden og dygtige til at vente på, at det bliver deres tur til at få hjælp af en voksen. De frivillige på Händelsvej er derfor meget bevidste om, at bevare overblikket og rotere rundt blandt de fremmødte børn, så der ikke er nogen, som føler sig overset. 

AT FÅ HJÆLP ER BARE DET BEDSTE


Jeg har siden 2016 været frivillig i Sjælør og Sydhavnen, med særlig tilknytning til lektiecaféen på Händelsvej. Som frivillig motiveres jeg af at være med til at skabe et fagligt mødested for børn, hvor vi sammen kan styrke lysten til at lære. Og som en 8-årig pige beskrev det, så er det bare det bedste at få hjælp til sine lektier. Som antropolog motiveres jeg af at være med til at udvikle og fremme forbedringspotentialer, og i marts 2017 udarbejdede jeg – i samarbejde med Fællesskaberne – en evaluering af de tre lektiecaféer. Formålet med evalueringen var først og fremmest, at sætte børnene i centrum og blive klogere på, hvordan det er at være en del af en lektiecafé, hvad der motiverer børnene, hvilket udbytte de oplever og hermed belyse hvilke forbedringspotentialer, der kan peges på. Der blev i den forbindelse lavet observationer i de tre lektiecaféer og afholdt tre fokusgruppeinterviews med udvalgte børn/brugere fra de tre lektiecaféer, så vi kunne få del i deres ekspertviden. 

ET SOCIALT- OG FAGLIGT MØDESTED


Evalueringens indsigter blev samlet i en visuel rapport, der i første omgang blev præsenteret for medarbejderne i Fællesskaberne og efterfølgende for de frivillige i de pågældende lektiecaféer. Børnene lagde især vægt på det faglige- og sociale fællesskab, som eksisterer i de nuværende lektiecaféer. For børnene er lektiecaféerne nemlig ikke kun et fagligt mødested, men i lige så høj grad også et frirum, hvor der er plads til at få vendt ikke-faglige problemstillinger og styrke relationen til de andre børn og de voksne i lektiecaféen. Børnene gav også udtryk for, at lektiecaféerne er et trygt sted at komme, hvilket kan være med til at fremme den faglige udvikling og mulighederne for at give det enkelte barn et selvtillidsboost. Derudover gav børnene også udtryk for, at placeringen af lektiecaféerne er vigtig. Det skal være let og overskueligt at komme i lektiecafé og den nuværende placering i børnenes nærområde, er hermed afgørende i forhold til at styrke følelsen af ejerskab. 

Det er vigtigt at huske, at lektiecaféerne først og fremmest er børnenes. Men lektiecaféerne kunne slet ikke eksistere uden alle de frivillige kræfter, som er motoren bag det vigtige relationsarbejde. Koordineringen af de frivillige står overfor en forandring i den nærmeste fremtid, men det ændre ikke på, at vi skal fortsætte med at værne om det gode samarbejde på tværs af lektiecaféerne og styrke børnenes oplevelse af ejerskab og medbestemmelse, gennem en anerkendende børneinddragelse.