KENDER DU IDA FRA FÆLLESSKABERNE?  

 

Ida er netværksmedarbejder i helhedsplanen Fællesskaberne, men hvad betyder dette helt præcis? Læs mere om hendes arbejde her, og hvorfor positive netværk og fællesskaber er vigtige for et boligområde.  

 

ARBEJDET SOM NETVÆRKSMEDARBEJDER 

 

“Min rolle i Fællesskaberne er, at jeg bl.a. støtter op omkring frivilligheden i området, samt forskellige former for netværk, som er med til at styrke det gode naboskab . Jeg hjælper beboere med, at de føler sig klædt på til selv at tage ansvar for at skabe netværk i deres boligområde og fællesskaber. Udover at støtte op og vejlede, kan jeg også hjælpe med at igangsætte projekter. Der er rigtigt mange gode kræfter her i Sjælør og Sydhavnen - og det er dét, som jeg elsker ved mit arbejde; at arbejde sammen med mennesker, der rigtigt gerne vil fællersskabet, og som lægger kræfter i, at området blomstrer og er rart for både børn og voksne!”. 

 

LÆSEPROJEKTET  

 

“Jeg er tovholder på læseprojektet, der kører nu på tredje år, og det handler om at matche et barn i 3. klasse fra Ellebjerg skole - som måske har lidt vanskeligheder ift. læsning - med en frivillig. De skal så læse sammen to gange om ugen i en periode af to måneder. Det er altså et intensivt forløb, hvor børnene får et positivt skud af læselyst. Barn og frivillig læser på Fællesskabernes kontor én af dagene, og så mødes de desuden hjemme hos barnet, hvor enten mor eller far er tilstede. På den måde kommer læsningen også ind i hjemmet, og kan fylde på en positiv måde. Alle os forældre ved, at det kan være udfordrende at få læst i hverdagen, selvom vi ved, at det netop fungerer som et godt grundlag for generel faglighed. Nogle gange er det også nemmere, at det er andre end børnenes forældre, der læser med barnet. Det skulle gerne være en hyggelig seance, hvor den frivillige også læser højt for barnet, hvilket også kan bidrage til et godt perspektiv på læsning, og kan i sidste ende medføre, at barnet får større læselyst. Undervejs har jeg kontakt til Ellebjerg skole, samt støtter de frivillige i projektet, og sørger for at både barn, frivillig og forældre er tilpas i projektet!”. 

 

NABOSKABSUDDANNELSEN  

 

“Vi har oplevet og har erfaring med, at der er mange beboere, der vil en masse ting i deres boligområde. Det kan være kompliceret at starte sådan nogle initiativer op, da det bl.a. kan være udfordrende at få andre beboere med på idéen, eller svært at vide hvem man skal kontakte for, at idéen kommer i gang. Det er altså svært at planlægge et projekt og få et overblik over det, hvis man ikke har de nødvendige redskaber til det. Jeg er tovholder på Naboskabsuddannelsen, som er et projektstyringskursus, hvor beboere kan lære om en masse redskaber (bl.a. grafisk facilitering) til at kunne styre deres eget projekt. Vi har kørt Naboskabsuddannelsen for andet år i træk, der har været 12 beboere hver gang, hvor der faktisk har været beboere fra alle boligområderne i helhedsplanen - på den måde er der også blevet udviklet et samarbejde på tværs af beboergrupper. Det er en fornøjelse at se, at der sker en udveksling indenfor de rammer, som man har skabt. Og at deltagerne på Naboskabsuddannelsen får en fælles oplevelse af, at at der er mange, der gerne vil arbejde for området!”. 

 

BYDELSMØDRENE  

 

“Jeg har i en del år været koordinater for et netværk af bydelsmødre i Sjælør og Sydhavnen. Det har især været min rolle at indkalde til månedsmøder, hvor bydelsmødrene mødes og udveksler erfaringer. Møderne kan være med fokus på hvordan de kan bruge hinanden ift. nogle af de problematikker, de kan opleve, når de er ude og hjælper beboere. De kan også handle om at udvikle forskellige tiltag i området, som gerne skal komme beboerne til gode fx oplægsaftener omkring børneopdragelse eller sociale medier. Min fornemmeste rolle er i virkeligheden også at trække mig så meget som muligt, da der er meget stærke kræfter blandt bydelsmødrene; de kan godt selv det her! Fra helhedsplanens side af, skal vi respektere, at det er deres gruppe, og at de beslutter hvilke aktiviteter, der skal foregå i gruppen.”  

 

AT STØTTE OG FORANKRE 

 

“Som førnævnte projekter nok også udstråler, så er mit formål at understøtte, og dernæst få forankret projekter og tiltag, så de kan vokse på en bæredygtig måde. På den måde kan jeg respektere de beboere, som jeg egentlig er her for i mit arbejde; jeg ser de potentialer der er, og jeg får dem til at blomstre. Helhedsplanen er her ikke for altid, og derfor arbejder vi meget med at støtte op omkring projekter. Hvis helhedsplanen skulle være den bærende kraft, så ville det falde til jorden.”  

 

HAR DU EN IDE TIL ET PROJEKT?  

 

“Vi vil altid gerne have, at beboerne kommer forbi vores kontor, og siger hvis de gerne vil være med til at starte noget op. Kom op og drik en kop kaffe, og så snakker vi om det, og ser på hvilken rolle helhedsplanen kan spille i det. Så kom endelig forbi og sig hej!"

 

 

Ida holder et inspirationsoplæg om Naboskabsuddannelsen til "Boligsocial bazar" d. 27. september 2018

 


 

 

28. OKTOBER 2018

 

BLOGINDLÆG: NABOSKABSUDDANNELSEN

Skrevet af: Ida Hedegård Haddad, netværksmedarbejder i Fællesskaberne

 

 

Mit navn er Ida, og jeg er netværksmedarbejder i Den boligsociale helhedsplan, Fællesskaberne. Nedenfor vil jeg beskrive Naboskabsuddannelsen, som er et af de tiltag, som jeg i samarbejde med min kollega Madeleine, har arbejdet med for andet år i træk.

 

Beboerne på Sjælør og i Sydhavnen er helt naturligt blandt vores vigtigste samarbejdspartnere. Generelt arbejder vi i helhedsplanen med at understøtte de mange gode ressourcer og engagerede beboere, så de oplever at stå endnu stærkere, og at deres område bliver et endnu mere trygt og rart sted at bo og leve i for både børn og voksne. 

 

Naboskabsuddannelsen er et eksempel på, hvordan vi arbejder med kapacitetsopbygning hos den enkelte beboer og indenfor grupper af beboere, så de gode trygheds- og netværksskabende aktiviteter bygges solidt op af beboerne selv. Kapacitetsopbygning betyder i denne sammenhæng at beboerne føler sig klædt på til at tage ansvar for at få positive aktiviteter op at stå i samarbejde med andre beboere. Naboskabsuddannelsen giver dem redskaberne hertil i form af projektstyringsværktøjer, og det skaber rammerne for at forskellige beboere mødes og netværker på tværs af boligafdelingerne omkring sammenfaldende idéer. På kurset får de også tid til at bruge værktøjerne på egne projekter og aktiviteter. Kurset løber over 3 gange af 3 timers varighed, som afsluttes med en 4. gang, hvor projekterne præsenteres og diplomer overrækkes.

 

Naboskabsuddannelsens rammer og indhold er udarbejdet i samarbejde med Mette Jeppesen og Mia Pallisgaard fra hhv. Tankestreger og Procesværkstedet. De står også for selve undervisningen, som tager udgangspunkt i grafisk facilitering. Det visuelle udtryk ved skabeloner og tegninger gør det nemmere at følge med og blive en del af processen omkring den fælles udvikling af en projektidé, da det virker mere overskueligt og tilgængeligt for alle uanset faglig og sproglig baggrund.

 

En af sidste års deltagere siger følgende om Naboskabsuddannelsens betydning for hendes projektgruppes videre arbejde:

”De efterfølgende planlægningsmøder var gode, alle mødte op og alle følte et ansvar for planlægningen. Når vi mødtes vidste vi nemlig, hvad vi skulle gå i gang med takket være de skabeloner og planlægningsredskaber vi havde fået på uddannelsen”.

Citatet rammer meget fint noget af det, som Naboskabsuddannelsen kan være med til; nemlig at sætte fokus på at oparbejde fælles fodslag i projektgruppen og styrke de organisatoriske evner hos den enkelte og i hele gruppen. Gennem dette oplevede jeg sidste år, at kurset var med til at give en gruppe kvinder på Sjælør mod på at arrangere en fælles familietur på egen hånd. Det var tydeligt at se at kurset og det efterfølgende planlægningsarbejde var med til at skabe en større tro på egne evner, og at deltagerne blev klogere på at få et projekt til at lykkes i samarbejde med gode naboer. 

 

Dette års forløb er netop afsluttet og vi står midt i at mødes med projektgrupperne og følge deres vej til at realisere deres idé. Ikke ved at overtage idéen, men ved at støtte dem i processen omkring at nå deres mål. De tre projektgrupper, der blev dannet undervejs på dette års kursus, vil arbejde videre med henholdsvis en kvindegruppe i Sydhavnen, en børneklub for børn og deres forældre og en anti-graffiti gruppe, som vil arbejde for at engagere beboere i bekæmpelsen af graffiti i Sydhavnen. Vi glæder os til at følge dem og se at deres idéer forhåbentlig bliver en realitet i samarbejde med andre beboere og lokale aktører. Det er en fornøjelse at se, når beboerinitiativer vokser fra idé til virkelighed og engagementet vokser i takt med dette. Dér oplever jeg, at der sker en positiv forandring for de beboere der udfører aktiviteten og for de beboere, der bliver involveret i aktiviteten.

 

  

 


 

25. SEPTEMBER 2018

 

REFERAT FRA BORGERMØDE D. 12. SEPTEMBER 2018

Skrevet af Allan Lund, social vicevært i Fællesskaberne

 

 

Fællesskabernes medarbejder, social vicevært Allan Lund, var til stede under Borgermødet tirsdag d. 12. september, arrangeret af Kgs. Enghave Lokaludvalg. Mødet havde fokus på de udfordringer, som er opstået i forbindelse med lukningen af Mozarts Plads, og var inddelt i tre oplæg med en efterfølgende debat. 
 

De respektive oplæg behandlede følgende: 

Sociale opfordringer 

Fællesskabende ideer 

Sanitære opfordringer 
 

Formålet ved mødet var at give mulighed for: 

At dele sine egne oplevelser af de problemstillinger, der er opstået efter lukningen af Mozarts Plads 

At kende til de initiativer, der er sat i gang 

At sætte sit præg på idéer til løsninger og opfordring til handling  

 

De sociale problemstillinger udledes af flere og nye brugere af Sydhavnens byrum bl.a. Anker Jørgensens Plads, Pios Plæne og Sjælør Boulevard. Som følge af dette oplevere mange beboere ubehagelig opførsel, kriminalitet og chikane. Disse problemstillinger har givet anledning til dilemmaer om, hvor meget der skal accepteres, hvad grænsen er for rummelighed, samt hvornår borgeren skal rapportere videre til politiet.  

Den sociale indsats mod disse problemstillinger, er bl.a. oprettelsen af Det Sociale Beredskab, bestående af aktører på tværs af AKB, København, Socialforvaltningen, SydhavnsCompagniet og Områdefornyelsen Sydhavnen. Derudover er der blevet etableret en arbejdsgruppe for Mozarts plads, som arbejder med at tryghedsfremme byrum omkring pladsen. Derudover er der blevet arrangeret byvandringer med brugerne af pladsen for at finde alternative opholdsmuligheder. 
 

De fællesskabende problemstillinger vedrører det manglende, livlige gadeliv, da en del butiksfacader står tomme, hvorfor der opstår en ‘lukket’ stemning omkring Det gamle posthus, Kvarterhusets stueplan, hjørnelejemålet ved Anker Jørgensens plads. Dilemmaer omkring det aktive by -og handelsliv går på, at det kan være svært at tiltrække nye lejere til erhvervslejemål i de byrum, som er præget af de sociale problemstillinger. Det negative byliv fortrænges bedst ved positivt byliv, der kan afhjælpes ved etablering af en markedsplads på Anker Jørgensens plads med 6-10 salgsboder, der udlejes til butikker og madaktører. Dette initiativ skal stå på i omkring seks måneder, og derefter blive forankret og selvkørende. Derudover kom der flere idéer fra de fremmødte såsom afholdelse af loppemarkeder, en fast kaffevogn samt historiefortællinger fra brugerne af pladsen.  

 
De sanitære udfordringer
 omhandler bl.a. kraftig urin-lugt og generelle luftgener, brugte kanyler på gaderne og affaldsophobning. Disse problematikker er blevet imødekommet ved, at Områdefornyelsen Sydhavnen og Lokaludvalgets sekretariat sammen er i kontakt med Sikker By, Økonomiforvaltningen om deres Akutpulje for et tilskud til midlertidigt/permanent toilet til fx Anker Jørgensens Plads samt kanylebokse. Ligeligedes
 undersøges alternative muligheder for at finansiere toilettet af Kvarterhusets leder Susan Hedlund (A).  
 

Hvad sker der herfra? 

Borgermødet den 12. september skulle både give plads til frustrationer, men også muligheden for sammen at finde en fælles løsning. For at imødekomme de forskellige behov er lokaludvalget og lokaludvalgets sekretariat i færd med at finde en dato for et borgermøde i oktober/ november, hvor så mange politikere og relevante borgmestre skal sikres at deltage. 

 

Oversigt over lokale myndigheder og aktører 

Kgs. Enghave Lokaludvalg 

Områdefornyelse Sydhavn 

Københavns Kommune 

Københavns Politi 

Det Sociale Beredskab 

Mozarts Plads arbejdsgruppen 

 

Aktørgruppen (Mozarts Plads arbejdsgruppen) 

SydhavnsCompagniet 

Socialforvaltningen/ gadeplansmedarbejdere 

Områdefornyelse Sydhavnen 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

Kgs. Enghave Lokaludvalg 

Lokaludvalgets sekretariat (Anne Brøndum) 

Kvartershuset 

Handelsstandsforeningen - Sydhavnen Handler 

AKB, København 

SSP 

Børne- Ungdomsforvaltningen 

Frederiksholm Kirke 

Politiet 

 

For yderligere oplysninger, kontakt Kgs. Enghave Lokaludvalg på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Områdefornyelse Sydhavnen på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

 


 

11. SEPTEMBER 2018
KENDER DU LASSE FRA FÆLLESSKABERNE?

Lasse er projektleder her i helhedsplanen, men hvad betyder dette helt præcis? Læs her om hans arbejde, og hvordan Fællesskaberne samarbejder med forskellige aktører i lokalområdet.

ARBEJDET SOM PROJEKTLEDER

"Min rolle i Fællesskaberne indebærer mange ting, og kan også skifte periodisk. Primært er mit arbejde at understøtte de planer vi har for helhedsplanen; vi støtter lokale organisationer, og samarbejder med beboerne om deres behov for at løfte området positivt. Dernæst igangsætter jeg , og holder fast i samarbejde med kommunen og NGO'er samt foreningslivet. Mit arbejde handler altså om at samskabe, koordinere på tværs af flere projekter, prioritere nye potentialer, og gøre plads til at projekter ændrer sig - det er jo mennesker vi har at gøre med, det er udgangspunktet for alt vores arbejde!"

FÆLLESSKABERNES FORSKELLIGE SAMARBEJDSPARTNERE

"ISA (Idræt, samvær og aktivitet) Sydhavn Games projektet er et samarbejde med Ellebjerg Skole, lokale foreninger og Socialforvaltningen. Projektet handler om at udvikle foreningslivet, og samtidigt indvie flere unge i det. Det er generelt givende for unge at være en del af et positivt fællesskab, og en påviselig faktor for om de lykkes med mange andre ting i livet. Sammen med Områdefornyelsen Sydhavnen tilbød vi Ellebjerg Skole at lave en konkret beskrivelse af projektet, og starte det op. Vi har sammen investeret i en koordinater, som bl.a. har inviteret foreninger ind, koordineret med lærerne på skolen, så elever kunne møde foreninger i skolens vaglfags-uger samt om aftenen, til træning på skolen. Det har været en stor succes, da mange unge er kommet ind i foreningerne, og flere har også fået arbejde som instruktører. Projektet er nu blevet forankret, og ligger primært hos Ellebjerg Skole. Det har gjort en kæmpe forskel at finde de rigtige mennesker i de rigtige foreninger, som vil det samme som os; at være noget for de unge!"

"Jeg er med i bestyrelsen i det nystartede Huset 2450, der er et foreningshus i det centrale Sydhavnen, som skal kunne bruges af lokale aktører. Mange foreninger mangler et sted at være, når de skal udvide og finde nye medlemmer i området. Ved at sidde i bestyrelsen i Huset 2450, kan jeg være med til at understøtte det foreningsarbejde, som vi ønsker skal blomstre her i området. Vi kender allerede til de dygtige mennesker, der kan gøre området endnu federe at være en del af. Helt konkret handler det om at skabe plads til, at foreningerne kan være her; det kan handle om lokaler eller samarbejder på tværs af foreningerne."

"Vi har arbejdet meget sammen med Områdefornyelsen Sydhavnen, da de ofte har målsætninger, der læner sig op af vores - dog i et mere fysisk perspektiv. Områdefornyelsen Bavnehøj er en nystarter områdefornyelse, og deres geografiske udmøntning indbefatter Sjælør station. Derfor har vi nogle fælles interesser i forbindelse med vores indsatsområder Tryghed og trivsel og Kriminalpræventive indsatser. Vi er med i styregruppen i Områdefornyelsen Bavnehøj, og arbejder på  at få nedsat en arbejdsgruppe af lokale beboere. Vi ved af erfaring, at der er meget utryghed omkring stationen, og vi prøver derfor at løse problemet med den fysiske tilgang som områdefornyelsen har; at gøre stationen til et pænt sted, der er hyggeligt, og hvor der er plads til fritidsaktiviteter." 

"Den 19. august arrangerede vi Fællesskabernes Årsfest, der havde tre overordnede formål: at synliggøre vores arbejde, sætte fokus på beboerinddragelse og få inputs, samt invitere nogle af vores samarbejdspartnere, og gøre opmærksom på deres initiativer. Der deltog omkring 150 mennesker (forældre, børn og unge), og dagen indebar bl.a. oplæg i samarbejde med AJAX Håndboldklub, Ellebjerg Skole og lokale beboere, som vi alle samarbejder med. Derudover åbnede vi op for en diskussion, hvor beboerne kunne fortælle os, hvad de synes om vores eksisterende arbejde, og hvad vi skal gøre mere ud af. Vi ville også gerne have idéer til nye projekter, og lige pt bruger vi tid på at ringe rundt til folk, og høre om de har lyst til at gå i gang med de projekter, som de nævnte til Årsfesten. En ret væsentlig pointe i det boligsociale arbejde er, at vi kan støtte op og hjælpe, men vi gør det ikke alene. Det handler om at undertstøtte beboerne til at blive de bærende kræfter."

FÆLLESSKABERNES BIDRAG

"I Fællesskaberne ved vi meget om udsatte områder, og vi er dygtige til at koordinere, planlægge, lytte til folk, og inddrage de personer, der er behov for. Vi har kendskab til hvordan man kan udvikle og samskabe i fællesskab. Vi har projekter som vi selv starter op, fordi vi ser nogle behov, men vi kan også sagtens være den støttende faktor. Fordi helhedsplanen som udgangspunkt er her i fire år, er der tid til at arbejde, regulere, forankre og gå videre - i Fællesskaberne understøtter vi hele vejen igennem og med fokus på beboerne i området!" 

 


 

8. AUGUST 2018
KENDER DU STEFAN FRA FÆLLESSKABERNE?

Stefan Said Soussan er pt til at finde i serien Girls United på DR Ultra, men til hverdag arbejder han som foreningsmedarbejder her i helhedsplanen. Læs her om hans arbejde, hvordan Girls United startede, og hvorfor foreningslivet er så vigtigt. 

ARBEJDET SOM FORENINGSMEDARBEJDER

"At være foreningsmedarbejder betyder, at jeg skal bygge bro mellem unge og foreninger. Fx kan jeg guide unge og børn, hvis de godt kunne tænke sig at gå til fritidsaktiviteter. I forhold til Girls United, samarbejdede jeg med Fremad Valby; jeg hjalp dem og var med til træning, da det drejede sig om en masse piger, der aldrig havde været en del af en forening før. Så jeg var også til stede for at tale med pigerne om, hvad det vil sige at være en del af en forening og et fællesskab.".

GIRLS UNITED

"Girls United startede med, at vi mødte Ida, som er projektmedarbejder hos Fremad Valby, og som er ansat for at styrke pigeafdelingen. Hun vidste, at jeg var foreningsmedarbejder herude i Sjælør-Sydhavnen, og spurgte mig om jeg kendte til nogle piger, der kunne tænke sig at spille fodbold. Via min stilling i den boligsociale helhedsplan, havde jeg realtioner til familier med piger, der ikke gik til nogle fritidsaktiviteter. Ida og jeg aftalte, at vi skulle mødes ved boldburet på Händelsvej, hvor helhedsplanen har aktiviteter hver tirsdag, så hun kunne møde pigerne. Efter vi havde været ved boldburet fire uger i træk, havde pigerne lyst til at træne "rigtigt", så vi tog dem med hen til Fremad Valby. Det er fedt at have en forening som Fremad Valby i nærområdet, som tager ansvar for at løfte lokalområdet - det er ikke alle klubber, der takker ja til at tage et helt hold ind af nye spillere!".

FRA BOLDBUR TIL FORENING

"Hele projektet har været rigtigt sjovt, men selvfølgelig også lidt udfordrende til tider. Vi havde at gøre med en masse piger, der ikke vidste hvad det vil sige at være en del af en forening. I en forening er det vigtigt at møde til tiden, holde bolden i ro når træneren snakker, forstå kollektive beskeder, og at det ikke nødvendigvis er den, der råber højest, der får ret. Det har været en stor del af processen - at vise pigerne, hvordan man er et hold i en forening. Men det er nogle vildt seje piger, og det er fedt at se deres glæde i dag, når de spiller, og har et godt fællesskab. Foreningslivet kan noget helt specielt, og er en vigtig del af både integration og inklusion, hvilket Girls United-serien portrætterer godt.".

Fællesskaberne takker Fremad Valby og Ida for deres samarbejde, samt Sarah og Malene fra Made in Copenhagen, der var en vigtig del af holdet, ikke bare som filmhold, men  også som led i det pædagogiske arbejde med pigerne!  

 

 

 

01. JUNI 2018
ORIENTERING VEDR. KVARTERMØDE I BAVNEHØJ OMRÅDEFORNYELSE


Områdefornyelsen Bavnehøj inviterer til 2. kvartermøde d. 6. juni kl. 16.30-20 i KPH Volume på Enghavevej 80, i stuen. På mødet skal forventninger og idéer til kvarteret diskuteres, og vi skal i fællesskab blive skarpere på, hvilke drømme for kvarteret, der vejer tungest - og hvorfor. Københavns Borgerrepræsentation har afsat 44 mio. kr. til en 5-årig områdefornyelse i Bavnehøj (2019-2024), hvis arbejdet skal ske i tæt samarbejde med lokalområdet. 

Et af Fællesskabernes fire indsatsområder handler om at skabe yderligere tryghed og trivsel i området - Vi ser derfor et stort potentiale i at prioritere en positiv udvikling omkring Sjælør station. Vi opfordrer beboere fra Sjælør til at deltage i mødet d. 6. juni, da områdefornyelsen i høj grad behøver input fra Sjælør. På mødet skal vi arbejde med hvad der er vigtigt for at løfte Bavnehøj (mødesteder, kultur osv.), hvorefter Bavnehøj Områdefornyelse kan lægge rammerne for de næste fem års arbejde. 

Vel mødt! 

 

5. DECEMBER 2017

 

BLOGINDLÆG: BEBOERE PLANLAGDE SELV DEN ÅRLIGE FAMILIEFERIE

Skrevet af: Pernille Seeberg, familiemedarbejder i Fællesskaberne

 

 

Igennem en årrække har den boligsociale helhedsplan på tværs af de tre boligafdelinger AKB, AAB og VIBO på Sjælør Boulevard arrangeret en årlig familietur. Først for beboerne og siden i samarbejde med beboerne. I år har en gruppe frivillige beboere selv arrangeret og afholdt familieturen (med støtte fra den boligsociale helhedsplan). Gruppen, bestående af 7 kvinder, deltog i naboskabsuddannelsen*, hvor de fik redskaber til at projektstyre og arbejde i grupper. I denne artikel fortæller to af kvinderne, Rana og Nahda, om hvordan det var at arrangere familieferien.

 

STORT ANSVAR AT BÆRE TRADITIONEN VIDERE

 

Rana fortæller, at familierne på Sjælør var blevet rigtig glade for den årlige familietur: ”det er noget andet end bare lige, at mødes i Lidl eller et eller andet, så de 4 dage der, de gjorde meget for sammenholdet i området og det blev nærmest sådan en tradition og det kunne vi godt tænke os at holde fast i”. Da Ida Haddad, netværksmedarbejder i den boligsociale helhedsplan, fortalte, at den eneste mulighed de havde for at komme på den årlige familietur i år, var hvis de selv arrangerede det, blev kvinderne overraskede. ”Det var en stor mundfuld, og vi var bange, vi var sådan lidt tøvende og det viste vi også Ida, at vi var ikke helt hundrede procent sikre endnu, men vi ville det godt, men vi var bare ikke helt hundrede procent sikre, sådan, at vi skulle være på egen hånd, så hun tilbød os noget støtte og det takkede vi hundrede procent ja til”, fortæller RanaDa gruppen lykkedes med familieturen var det en stor succesfølelse, beretter Rana stolt: ”…det var fantastisk, vi er også selv glade og tænker har vi virkelig gjort det her. Altså kontaktet alle de her steder. Vi har været afsted og der kom en bus og hentede os og de tog imod os derovre og der var bestilt og det var bare sådan, wauw…det er sket. Så det er fantastisk, det var jo en drøm i starten…”.

 

SAMMENHOLD OG DEN RIGTIGE GRUPPESAMMENSÆTNING

 

At have ansvaret for en gruppe på 53 personer var det, der gjorde gruppen særligt nervøse, er Rana og Nahda enige om. ”Men vi har jo hinanden og det var vi rigtigt glade for…fordi vi kan læne os op af hinanden”, hvilket Rana mener har været afgørende for, at de lykkedes med projektet. Hun fortæller også, at det har haft afgørende betydning, at kvinderne kendte hinanden så godt og var bevidste om deres forskellige roller: ”…jeg vil sige man skal finde de rigtige mennesker at slå sig sammen med, for det betyder rigtigt meget, at man kan kommunikere, at man klikker i gruppen”. Hun uddyber med en beskrivelse af Nahdas rolle: ”Nahda hun kender jo alle, og så kan hun godt sidde privat med alle, men hun kan også godt gå ind og sige: ’Nu skal I høre her, jeres børn er ikke vores ansvar’ og de respekterer hende jo, fordi hun er jo sådan lidt ældre og sådan, så har de en vis respekt for hende...så det er også noget med at finde de rigtige personer, der skal sige de forskellige ting, så man bevarer den der lederrolle, men samtidig også lige går hen og snakker privat med folk”. Nahda fortæller, at hun har haft det fint med sin rolle på turen: ”Jeg synes det var super godt, de hørte efter hvad jeg sagde. Det var ligesom vi var en stor familie på tur. Alle hjælper til”.

Nahda fortæller også, at ”at familierne var glade, da vi kom hjem og vi tog et gruppebillede, som vi sendte til Ida. De var super glade. Det kan du se på billedet”.

 

FREMTIDEN

 

I forhold til fremtiden, er Nahda optimistisk: ”Vi håber, at næste gang kan gøre det helt selv uden Ida hjælper…vi vil gerne prøve og måske vi skal starte nu”. Rana kommer også med en opfordring til beboere i andre boligområder omkring at dele gode erfaringer: ”man kunne godt lave et samarbejde tværs over (boligområder), det kunne også være, at de har nogle input, som vi ikke kender til”.  

Vil du vide mere om familieferien, er du velkommen til at kontakte Ida Haddad på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

*Naboskaberne er et kort uddannelsesforløb over 4 gange, hvor beboerne i grupper lærer værktøjer i projektstyring og grafisk facilitering. Det er Fællesskaberne, den boligsociale helhedsplan for Sjælør og Sydhavnen, der står bag initiativet og har udviklet kurset sammen med Mette Jeppesen og Mia Pallisgaard fra Tanke-streg.dk og Procesværkstedet.dk, som har været undervisere på forløbet.

Der afholdes naboskabsuddannelser i forskellige former i andre boligsociale helhedsplaner i landet. 

28. JUNI 2017 

 

BLOGINDLÆG: LEKTIER, FRIVILLIGHED OG BØRNEINDDRAGELSE

Skrevet af: Pernille Clemmensen, antropolog og frivillig i Sjælør og Sydhavnen



 

DE BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER


En af de boligsociale aktiviteter, der bl.a. skal være med til at øge antallet af unge med en ungdomsuddannelse i Sjælør og Sydhavnen, er de boligsociale lektiecaféer. Der er i alt blevet etableret tre lektiecaféer under den nuværende helhedsplan, hvor børn fra 1. – 10. klasse kan komme og få hjælp med deres lektier i de sene eftermiddagstimer. Lektiecaféerne drives af en gruppe engagerede og frivillige kræfter, og er på nuværende tidpunkt placeret på Valbygårdsvej, Carl Jacobsens Vej og Händelsvej. Fælles for de to førstnævnte lektiecaféer er, at de begge er relativt små med ca. 2-7 fremmødte børn pr. gang, og der er hermed rig mulighed for at udøve fokuseret og intensiv en-til-en-lektiehjælp. Lektiecaféen på Händelsvej skiller sig i den forbindelse lidt ud, da den ca. har 5-25 brugere pr. gang. På Händelsvej er det derfor altafgørende, at børnene er gode til at hjælpe hinanden og dygtige til at vente på, at det bliver deres tur til at få hjælp af en voksen. De frivillige på Händelsvej er derfor meget bevidste om, at bevare overblikket og rotere rundt blandt de fremmødte børn, så der ikke er nogen, som føler sig overset. 

AT FÅ HJÆLP ER BARE DET BEDSTE


Jeg har siden 2016 været frivillig i Sjælør og Sydhavnen, med særlig tilknytning til lektiecaféen på Händelsvej. Som frivillig motiveres jeg af at være med til at skabe et fagligt mødested for børn, hvor vi sammen kan styrke lysten til at lære. Og som en 8-årig pige beskrev det, så er det bare det bedste at få hjælp til sine lektier. Som antropolog motiveres jeg af at være med til at udvikle og fremme forbedringspotentialer, og i marts 2017 udarbejdede jeg – i samarbejde med Fællesskaberne – en evaluering af de tre lektiecaféer. Formålet med evalueringen var først og fremmest, at sætte børnene i centrum og blive klogere på, hvordan det er at være en del af en lektiecafé, hvad der motiverer børnene, hvilket udbytte de oplever og hermed belyse hvilke forbedringspotentialer, der kan peges på. Der blev i den forbindelse lavet observationer i de tre lektiecaféer og afholdt tre fokusgruppeinterviews med udvalgte børn/brugere fra de tre lektiecaféer, så vi kunne få del i deres ekspertviden. 

ET SOCIALT- OG FAGLIGT MØDESTED


Evalueringens indsigter blev samlet i en visuel rapport, der i første omgang blev præsenteret for medarbejderne i Fællesskaberne og efterfølgende for de frivillige i de pågældende lektiecaféer. Børnene lagde især vægt på det faglige- og sociale fællesskab, som eksisterer i de nuværende lektiecaféer. For børnene er lektiecaféerne nemlig ikke kun et fagligt mødested, men i lige så høj grad også et frirum, hvor der er plads til at få vendt ikke-faglige problemstillinger og styrke relationen til de andre børn og de voksne i lektiecaféen. Børnene gav også udtryk for, at lektiecaféerne er et trygt sted at komme, hvilket kan være med til at fremme den faglige udvikling og mulighederne for at give det enkelte barn et selvtillidsboost. Derudover gav børnene også udtryk for, at placeringen af lektiecaféerne er vigtig. Det skal være let og overskueligt at komme i lektiecafé og den nuværende placering i børnenes nærområde, er hermed afgørende i forhold til at styrke følelsen af ejerskab. 

Det er vigtigt at huske, at lektiecaféerne først og fremmest er børnenes. Men lektiecaféerne kunne slet ikke eksistere uden alle de frivillige kræfter, som er motoren bag det vigtige relationsarbejde. Koordineringen af de frivillige står overfor en forandring i den nærmeste fremtid, men det ændre ikke på, at vi skal fortsætte med at værne om det gode samarbejde på tværs af lektiecaféerne og styrke børnenes oplevelse af ejerskab og medbestemmelse, gennem en anerkendende børneinddragelse.