I Fællesskaberne har vi et samarbejde med Niels Brock Videreuddannelse om at tilbyde gratis danskundervisning i boligområdet. De sidste tre år har undervisningen foregået på henholdsvis Sjælør Boulevard og Mozarts plads. Tilbuddet om undervisning retter sig imod beboere, som allerede har et grundlæggende dansksprogligt niveau, men som ønsker at forbedre både deres mundtlige og skriftlige danskkundskaber. 

 

Niels Brock Videreuddannelse ønsker at nå ud til flere borgere, som ikke nødvendigvis ville finde vej til deres undervisningstilbud i midten af København, og derfor giver samarbejdet med os mening. Fællesskabernes primære opgave er således at rekruttere beboere gennem opslag og netværk i området samt at sørge for lokale til undervisningen. 

 

For yderligere oplysninger, kontakt netværksmedarbejder Ida på tlf. nr. 2114 2688 eller e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.