KENDER DU ALLAN FRA FÆLLESSKABERNE?

Allan er social vicevært i helhedsplanen Fællesskaberne, men hvad betyder dette helt præcis? Læs mere om hans arbejde her, bl.a. hvorfor han ikke har tænkt sig at gå på pension foreløbigt.

 

ARBEJDET SOM SOCIAL VICEVÆRT

"Baggrunden for, at man valgte at ansætte sociale viceværter i Sydhavnen var, at det er et område beboet med folk, der er socialt udsatte og har brug for hjælp. Jeg hjælper med nabostridigheder og økonomisk vejledning. Fogedsager er dét, som fylder mest, i sidste uge havde jeg f.eks. 16 fogedsager. Min kollega Hodan og jeg er også bisiddere til besøg hos jobcentre, socialcentre, misbrugscentre og psykiatrien. Vi er også begyndt at beskæftige os med en indsats i samarbejde med jobcentrene og Københavns Erhvervshus, som handler om at få folk tættere på arbejdsmarkedet. De fleste af mine arbejdsopgaver er brandslukningsopgaver, hvilket gør min arbejdsdage ret uforudsigelige. Det er næsten altid, når tingene er gået galt, at jeg træder til, og derfor er det svært for mig at deltage i projekter af længerevarende karakter - hvis der kommer en, der har akut brug for hjælp, er jeg nødt til at smide hvad jeg har i hænderne!”

 

BINDELED OG SAMARBEJDSPARTNERE

"Vi har mange forskellige samarbejder, som vi kan henvise til, hvis vi møder beboere, der kunne få brug for deres råd og vejledning. Vi har et samarbejde med Muhabet på Nørrebro, som er et værested for psykisk syge/traumatiserede flygtninge og indvandrere, og som har etableret et fædrenetværk, hvor de arrangerer ture i fællesskab. Vi har et intenst samarbejde med jobcentrene; flere af de indsatser, som førhen har været hos det sociale arbejde, bliver mere og mere en indsats, som jobcentrene varetager. Der stilles også flere krav til, at folk kommer ud på arbejdsmarkedet, som kan være en udfordring i socialt udsatte boligområder, hvor ledighed er en af hovedproblemstillingerne. Så har vi også et tæt samarbejde med alle vores driftsfolk, dvs. servicemedarbejderne i boligområdet. De kender beboerne, og flere gange har beboerne større tiltro til dem, end når jeg, et fremmed menneske, kommer ind fra højre. Servicemedarbejderne kan henvise beboere til os, eller ringe og fortælle os, hvis der er beboere, der har problemer - når de har spurgt, om det er i orden. Herfra kan vi formidle kontakten og brobygge til næsten alle offentlige forvaltninger. Vi er bindeledet for de folk, der ikke kan opsøge hjælpen selv. Vi kan være dem, der giver dem et skub, så de kan komme afsted og lære at blive kaospilot i deres eget liv fremadrettet.”

 

HJÆLP TIL AT KUNNE

"Det er vigtigt at beboerne føler sig trygge ved at henvende sig til os, når de har brug for noget. Derudover arbejder jeg efter at gøre andre uafhængige af min hjælp; at de selv har mulighed for at opsøge den hjælp, som de har brug for. Det handler om at gøre mig selv overflødig. Jeg har altid beskæftiget mig med socialt arbejde på et eller andet plan; i psykiatrien, som støttekontaktperson, hjemmevejleder og boligrådgiver. I det boligsociale arbejde fokuseres der på pædagogisk hjælp, så folk bliver i stand til at klare sig selv. Det synes jeg er et meningsfuldt arbejde.”

 

AT FØLE SIG NYTTIG

“Jeg er 65 år, og nogle gange bliver jeg spurgt om, hvornår jeg har tænkt mig at stoppe. Det gør jeg først, når jeg bliver fyret, bliver dement eller forhindret af andre naturlige årsager. Hvorfor skulle jeg stoppe? Når jeg har prøvet at tænke over en grund til at gå på pension, har jeg aldrig kunne finde en. Jeg bliver ved så længe, at jeg er tilfreds, når jeg møder om morgenen og går hjem om aftenen, og når beboerne føler det samme. Jeg tror på, at mennesket er nødsaget til at føle sig nyttig, enten over for sig selv eller andre. Hvis mennesket bliver ligegyldigt eller overflødigt, ophører energien. Det handler om at bruge de erfaringsgrundlag, som alle mennesker har til noget fornuftigt, positivt og udviklingsmæssigt - det gælder både for mig, og for de beboere, som jeg hjælper.”